Forplantning og Arvelighed

50 Plante for Plante, saaledes at man kunde paavise, hvor stort Afkommet efter en enkelt Bønne af kendt Vægt var. Derved opløstes Bønne-Samfundet i en Række „Rene Linjer”; og ved Undersøgelse af disse viste Resultatet sig at være helt anderledes end Gennemsnitstallene viste det. Af de Bønner, hvis Afkom fulgtes nærmere, ud- vælger jeg fire. De vejede 600, 800, 800 og 950 Milli- gram og betegnedes henholdsvis N, G, I og B; alle hørte de til Plas-Afvigerne, var ,,store” Bønner, en enkelt endog meget stor; deres Afkom er altsaa med i de Gennemsnit, som vi ovenfor saa i den nederste Del af Tabellen, og som ogsaa var Plus-Afvigere, gennemsnitlig set. Tager vi de 4 Bønners Afkom hver for sig. faar vi: Ophavs-Bønnens Nr.: Vægt: N 600 Milligr. G 800 I 800 B 950 Afkommets Gennemsnitsvægt: 312 Milligr. 400 400 520 Det ses altsaa, at Bønner, som alle var store, gav Afkom af 1) Plus-Afvigere (B), 2) Middelmaal (G og I) og 3) Minus-Afvigere (N). Med andre Ord: vilde man have bedømt de udvalgte Bønners Værdi for Avlen efter deres Størrelse, vilde man være kom- men til det Resultat, at de alle var lige gode eller omtrent lige gode; tager vi derimod Afkommet for os, ser vi, at de er meget forskellige — et slaaende Bevis for Isolationsprincippets Uundværlighed, naar Talen er om Grundlæggelsen af en ny Stamme. Hermed var de rene Linjer grundlagt. Spørgs- maalet blev da, om man nu ikke ved Udvalg af de