Forplantning og Arvelighed

51 største og de mindste indenfor Linjen kunde faa denne til at udvikle sig saaledes, at den blev større eller mindre. Derfor blev Afgrøden fra 1901 saaet i 1902 stadig saadan, at hver enkelt Bønne vejedes for sig, og saaledes, at dens Afkom høstedes for sig. Resultatet blev da, idet Linjerne betegnes ved Bog- staverne fra før: Linje Vægten af de i 1901 høstede og i 1902 udsaaede Bønner: 150—200 Milligr. 250—300 300—350 350—400 (Gennemsnit: 312 Milligr.) N. Gennemsnitsvægten af disse Bønners Afkom: 410 Milligr. 422 389 408 — (Gennemsnit af alle: 408 Milligr.) Nu var 1902 et bedre Aar for Bønnerne, saa at Gennemsnitsvægten var omkring 480 Milligram; Bønner med mindre Vægt end 480 Milligram maa da kaldes for smaa; af Tallene ses da, at Udvalget intet har hjulpet; enten vi tager store eller smaa Bønner, bliver Afkommet dog smaat; ja det mindste Afkom er endda høstet efter ret store Bønner. Noget lignende gælder Linje B. I 1901 var Bøn- nernes Gennemsnit altsaa 520 Milligram, af disse saaedes store, smaa og mellemstore i 1902. Afkom- met blev da ganske det samme i alle Tilfælde, som Tallene paa næste Side viser det. Da Bønnehøsten -i 1902 som nævnt havde en Gennemsnitsvægt af omtrent 480 Milligram, ses det, at Udvalget her heller ikke har nyttet. I alle Til- fælde høster vi store Bønner. 4*