Forplantning og Arvelighed

53. Vender vi nu tilbage til vort Udgangspunkt: det blandede Materiale af ukendt Oprindelse fra 1900, de 12000 Bønner, kan vi forklare os dets Sam- mensætning; det bestaar af Bønner hørende til en Række rene Linjer; smaa, mellemstore og store; til hvilken af disse en enkelt Bønne hører, kan vi ikke se paa den; en mellemstor Bønne kan være en Plus- Afviger af en lille Linje eller en Minus-Afviger af en stor Linje; ligeledes kan en stor Bønne være en Gennemsnitsbønne af en stor Linje, en stor af en mellemstor Linje eller en meget stor af en lille Linje. Afgørelsen heraf kan vi først faa frem ved Udsæd af hver Bønne for sig og Bedømmelse af dens Afkom. Herved kan vi nu forklare os Resultatet af Ud- valget i Flæng, der, som det vil erindres, gav det Resultat, at store Bønner nok gav stort Afkom, men langt fra saa stort som Ophavsbønnerne, saaledes som den Galtonske Lov udsagde det. Hvad har vi gjort her? Vi har udtaget Bønner, som var Repræ- sentanter for baade store og middelstore Linjer; dette bevirker, at Afkommet indeholder et ret stort Antal af Bønner, hørende til de sidste; disse for- rykker Gennemsnittet, saa at det kommer nærmere til Middelmaaletj.end hvis vi alene havde udsorteret de Bønner, som hørte til de store Linjer. Det er altsaa netop den mangelfulde Arbejdsmaade, som betinger det delvise Tilbageslag. Samtidig forstaar vi, at fortsat Udvalg er nødvendigt for at vedlige- holde den nye Form, naar vi arbejder i Flæng som S. 46—47 skildret; vort Materiale er, som vi har set, ikke rent; den nye „gode” Race indeholder Indi- vider, som hører til mindre gode Linjer; ophører Udvalget, vil de sidstes Afkom gøre sig for meget gældende, og i Generationernes Løb vil de mere og