Forplantning og Arvelighed

54 mere beherske Materialet, indtil det endelig vender tilbage til den oprindelige Form. De Resultater, som Johannsen naaede ved Undersøgelsen af Bønnernes Vægt, bekræftedes ved Undersøgelse af andre Egenskaber, og det samme gentog sig i alle dø undersøgte 19 Linjer. End- videre paavistes den samme Lov ved Forsøg med Byg, som strakte sig over betydelig flere Genera- tioner, end det med Bønner. Og endelig fandt Krarup, at det samme galdt for Arveligheden af Fedtindholdet i Havrekorn. Da nu alle disse Re- sultater falder i Traad med de ovenfor gengivne Undersøgelser af Hj. Nilsson, tilkommer dei øjensynlig de Rene Linjers Princip en ret almen Rækkevidde, og vi skal da i Korthed betragte Be- tydningen af dette Princip for Forædlingen af vore Nyttevæsener og for vor Opfattelse af den levende Natur i det hele. Ved Anvendelse af det Vilmorinske Isolations- og Afkomsbedømmelses-Princip lykkedes det altsaa at opløse det oprindelige blandede Samfund af Indi- vider i en Række Rene Linjer. Disse Rene Linjer er konstante, o: det Helhedsbillede, som alle til dem hørende Individer frembyder, er det samme i de forskellige Generationer; Udvalg • af Plus- eller Minus-Afvigere indenfor Linjen hjælper ikke, Af- kommet bærer stedse Linjens Præg. Vil vi f. Eks. frembringe sn ny og forbedret Bygi aes, kan vi gøre det ved at opløse det oprindelige Materiale i rene Linjer og blandt dem udvælge den bedste, men hai vi først fundet den, er videre Fremskridt umuligt, de bedste og de sletteste Individer indenfor den gode Linje er lige gode som Avlsindivider. Paa lignende Maade er selv de allerbedste Individer af en slet Linje umulige til Avl, da deres Afkom nødvendigvis vil blive slet. Indenfor de gode Linjer er videre