Forplantning og Arvelighed

55 Fremskridt ad Udvalgets Vej ikke mulige; en helt anden Sag er det, at en forbedret Ernæring og Pleje kan bringe Udbyttet tilvejrs; men er Kaarene saa gode, som de kan tilvejebringes, er der ingen Mulighed for yderligere Forbedring — med mindre der skulde opstaa enkelte særlig afvigende Indi- vider, som kunde danne en helt ny Race, noget som vi tørst kan behandle nærmere i sidste Af- snit. Disse Resultater kan selvfølgelig kun anvendes direkte paa Planter, der som Forsøgsplanterne har Selvbestøvning. Vi kan imidlertid ikke forlade dette Afsnit uden at have undersøgt, om den af Johann- sen hævdede Opfattelse kunde faa en videre Række- vidde og ogsaa gælde for Planter, der som Roer, Rug og mange andre har Fremmedbestøvning, eller endog for Husdyrene, hvis Parringsforhold nærmest maa sammenstilles med disse sidstes. Begge Steder arbejder man paa at faa mere Fasthed i Avlen ved at grundlægge virkelig rene Racer, Stammer eller Familier. Hvis det herved skulde lykkes at danne noget, der kunde sammenlignes med de Rene Linjer, da vilde der være naaet det samme som hos de ovenfor behandlede Planter, at der ingen Forskel vilde være paa de forskellige Individers Værdi som Avlsdyr eller -planter; men dette vilde være købt paa Bekostning af, at der ikke var Mulighed for yderli- gere Fremskridt. Fornylig har den danske Statistiker Wieth-Kn udsen for vor Husdyravls Vedkom- mende rejst det Spørgsmaal: Er vi ikke allerede naaet saa langt? Han fremdrager enkelte Erfarin- ger, som kunde tyde i den Retning. Desværre er det foreliggende lagttagelsesmateriale dog saa man- gelfuldt, at der hverken kan gives en afgørende Bekræftelse eller Benægtelse af Spørgsmaalet. Vi staar her imidlertid ved en Sag, som er af den