Forplantning og Arvelighed

56 allerstørste Betydning for vort Husdyrbrug; hvis det er umuligt ad Udvalgets Vej at bringe Gennemsnits- individernes Værdi højere op, og det tillige viser sig, at forbedret Brug og Pleje heller ikke kan bringe yderligere Fremskridt, da er der som af Wieth- Knudsen fremhævet kun to Muligheder tilbage, at afvente Fremkomsten af helt nye og bedre Racer indenfor de gamle eller at opgive de gamle og ind- føre fremmede og mere formaalstjenlige. Vor nu- værende Erfaring kan ikke afgøre denne Sag; der ligger her en stor og overmaade betydningsfuld Opgave for videnskabeligt Arbejde; de Veje, som man herved maa slaa ind paa, vil sikkert blive lig- nende, som dem vi ovenfor fulgte ved Undersøgel- serne over Planternes Arvelighedsforhold. Tager vi endelig de vilde Organismer med i vore Betragtninger, finder vi, som allerede S. 37 nævnt, lignende Forhold, som hos de dyrkede Planter. Saaledes synes den nyere Tids Forskning at bære hen til den Opfattelse, at de levende Væsener kan ordnes i en uendelig Række ,,smaa Arter , ellei hvad man nu vil kalde disse Grupper, og at disse Grupper er konstante, at der ingen Overgange er mellem dem; Forskellene mellem dem kan være meget smaa, men der er dog en afgørende Forskel tilstede, naar man først faar Øje for dem. Det skulde herefter synes, som om vi i Nutiden var ved at vende tilbage til den gamle Opfattelse om Artei- nes bestandige Fasthed og dermed fjærne os fra den bærende Tanke for Nutidens Naturopfattelse. Udviklingstanken. Behandlingen af dette xigtige Spørgsmaal maa vi imidlertid opsætte til det sidste Afsnit af vor Fremstilling.