Forplantning og Arvelighed

68 bliver spættet; Krydsning af visse Planter med hvide og røde Kronblade giver Afkom med afveks- lende hvide og røde Stribei* paa Kronbladene. I den anden Gruppe smælter de to Egenskaber fuld- stændig sammen, saa at man faar en ny Egenskab, som staar midt mellem de oprindelige; det bedste Eksempel er Mulatternes Hudfarve, der jo er brun, lysere efid Negerens og mørkere end den hvides; paa lignende Maade har Bastarden mellem den hvide almindelige Bønne og den højrøde Pralbønne blegrøde Kroner; en saadan. virkelig Mellemform viser sig ogsaa ved helt andre Egenskaber, f. Eks. Blomstringstiden; hos en Pileart falder den paa den 3. April, hos en anden paa den 17. April og hos Bastarden mellem dem paa den 10. April. Heraf ser vi altsaa, at der ved Krydsningen kan fremkomme ægte Mellemformer. I de Tilfælde, hvor den Mendelske Lov gælder, kan noget lignende tilsyneladende blive Tilfældet; Sagen er nemlig den, at de to Individer, som forenes ved Krydsningen, næsten altid afviger i flere Egenskaber; hvis disse nu alle følge den Mendelske Lov, vil Bastarden kun faa én Egenskab af hvert Par; i saa Fald sker det meget hyppig, at den herskende Egenskab i nogle af Parrene findes hos Faderen, i andre hos Moderen; Bastarden faar derfor visse Enkeltegen- skaber, som minde om Faderen, andre, som minde om Moderen, og Helhedsbilledet bliver derfor en Mellemting mellem begge Forældre. Som det vil erindres, gjaldt alt det hidtil an- førte for de simple Tilfælde, hvor der kun forelaa en enkelt Krydsning. Vi skal nu betragte Forhol- dene, som de stiller sig for gentagne Kryds- ninger. Den enkleste Type af gentagen Krydsning fore-