Forplantning og Arvelighed

69 ligger, naar Bastarden krydses med en af Stamfor- ældrene; skematisk kan vi fremstille det saaledes: A krydset med B Bastard, denne krydset med A. Afkommet af denne sidste Krydsning vil da være mere lig A end ved den første. Ovenfor saa vi, at de gulkimede Ærter, som fremkom ved Parring af gul- og grønkimede Individer, gav blandet Afkom med 75 pCt. gule og 25 pCt. grønne, naar der forelaa Selvbefrugtning; foretager vi i Stedet her- for en Krydsning med den grønkimede Stamform, vil Afkommet indeholde 57 pCt. gulkimede og 43 pCt. grønkimede Frø; det nærmer sig altsaa mere den grønkimede Stamform, der svarer til A i Skemaet. Gentages Krydsningen mellem Bastard-Afkommet og A endnu nogle Gange, vil Resultatet blive en stedse mere fuldkommen Lighed med A. Paa denne Maade kan man saa at sige føre en Art over til en anden. Over dette Spørgsmaal foreligger der Forsøg bl. a. af Tyskeren Gärtner, som fandt, at denne Forandring af en Art til en anden ved gen- tagen Krydsning var fuldkommen efter 3—6 Gene- rationers Forløb; Forsøgene anstilledes med forskel- lige Arter af Akkelejer, Nelliker og Tobak. Paa lignende Maade kan man i Husdyravlen ved den saakaldte ,,gennemførte Krydsning” faa en Race omdannet til en anden. Anvender man til den gentagne Krydsning ikke en af Moderarterne, men en eller flere andre Arter, da har man Mulighed for at faa frem endnu flere Kombinationer af Egenskaber end i de første Til- fælde; og naar Gartneren anvender Krydsning til at fremkalde nye Former, er det i Reglen saadanne