Forplantning og Arvelighed

92 bievne paavirkede af Vandet, og vi kan da ikke af- gøre, om vi ikke blot iagttager en stadig Paavirk- ning af de enkelte Individer. Beviset for, at Glat- heden er blevet en „arvelig” Egenskab, faar vi først ved at saa Afkommet af vore Planter paa Landet; hvis det da viser sig, at der fremkommer glatte Planter, medens deres Kammerater, som indtil da stadig har været dyrkede paa Land, vedblivende er haarede, kan vi sige, at Egenskaben er bleven arve- lig; i modsat Fald er den det ikke. Og ved dette Forsøg maa vi ikke nøjes med et enkelt eller nogle faa Eksemplarer; hvis det skulde vise sig, at de beholdt Vand-Egenskaben efter at være komne paa Land, kunde det skyldes et rent tilfældigt Sammen- træf, idet vi da havde for os nogle Individer, som under alle Omstændigheder vilde være bievne glatte; kun hvis en Mængde Planter beholder den nye Egenskab, er vi sikrede mod saadanne Sammentræf, der kunde synes at bevise, at den „erhvervede” Egenskab (o: Glatheden) var arvelig. Efter disse mere almindelige Betragtninger vil vi gaa over til at belyse Spørgsmaalet ved en Række mere specielle Eksempler. I tidligere Dage har man saaledes villet hævde, at Lemlæstelser skulde have arvelige Følger, og til Støtte herfor er fremdraget en Række Iagttagelser, f. Eks. den, at en Kat, som var bleven kørt over, og som Følge deraf havde mistet sin Hale, fik Kil- linger, som alle var stumphalede. Dette og lignende Tilfælde var jo interessante Sammentræf, men de kunde ligesaa vel forklares ad anden Vej; thi der findes Katteracer, som i og for sig er stumphalede; det var jo muligt, at den paagældende Hunkat netop havde født nogle Unger, der fremviste denne Ab- normitet, uden at det behøvede at have noget med Fjærnelsen af dens egen Hale at gøre. Den ende-