Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.

Forfatter: Adolph Jensen

År: 1910

Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse 10. hefte

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 18

UDK: 331.3 Jen

DOI: 10.48563/dtu-0000146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
Skolebørns Erhvervsarbejde. 13 kommer sent i Seng, kan sove længe om Morgenen, kan han jo tage Revanche. Ved nu at kombinere Oplysningerne om Arbejdstidens Begyndelse og Slutning, kan vi gøre os en Forestilling om, hvor stor en Del af Børnene der ikke har Mulighed for at faa tilstrækkelig Nattehvile. Alt i alt er der Landet over omtrent 9000 Børn, for hvem Tidsafstanden mellem Arbejdets Slutning den ene Dag og dets Begyndelse den næste Dag er højst 9 Timer; for 3000 er Tidsafstanden højst 8 Timer, for 700 er den højst 7 Timer og for godt og vel et halvt hundrede Børn er der kun 6 Timer mellem den ene og den anden Arbejdsdag. Den Side af Sagen, som fortrinsvis paakalder Lærer- standens Interesse, er Børnearbejdets Indflydelse paa Undervisningen i Skolen. Man har jo ofte hørt Klage fra Lærernes Side over, at de arbejdende Børn gennemgaaende have sværere ved at følge med i Skolen end deres Kamme- rater, at de er dvaske og trætte, uskikkede til aandeligt Ar- bejde, og at de ikke faar nok ud af Undervisningen, fordi de maa føre en haabløs Kamp med deres Søvnighed. En Række Vidnesbyrd af den Art kom bl. a. frem i den Under- søgelse, der — som foran nævnt — blev foranstaltet af Dan- marks Lærerforening i Slutningen af Halvfemserne. Men det lykkedes ikke i al Almindelighed at iklæde denne Dom et let paagribeligt, talmæssigt Udtryk. Spørgsmaalet hører jo ogsaa til dem, der egner sig daarligt til statistisk Behand- ling, fordi Afgørelsen i hvert enkelt Tilfælde beror paa et rent subjektivt Skøn hos vedkommende Lærer. Ved den Undersøgelse, der nu er foretaget, har man søgt at faa lidt mere fast Grund under Fødderne ved at formulere Spørgs- maalet paa en noget anden Maade. Man har ikke spurgt, om Arbejdet skønnes at have en hæmmende Indflydelse paa Barnets Skolearbejde, men om det rent objektive For- hold, om Barnet hører til den bedste, den mellemste eller den ringeste Tredjedel af de jævnaldrende Elever i Klassen.