Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.

Forfatter: Adolph Jensen

År: 1910

Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse 10. hefte

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 18

UDK: 331.3 Jen

DOI: 10.48563/dtu-0000146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
16 Adolph Jensen. sociale Modsætning endnu skarpere frem end i Byerne. For blot at nævne Hovedgrupperne: af Landarbejdernes Børn arbejder 31 pCt. for fremmede, af Husmændenes 19 pCt., men af Gaardmændenes kun 3 pCt. Er det saaledes klart af Tallene, at det er Nødvendig- heden af at skaffe et Plus til Familiens Indtægt, der er Mo- tivet til at sende Børnene paa Arbejde, bliver det næste Spørgsmaal, hvor stort dette Plus da egentlig er, — hvad Barnets Fortjeneste betyder i Familiens sam- lede Økonomi. Dette kan ikke erfares umiddelbart af de Gennemsnitslønsatser, jeg foran har nævnt; thi der findes lige saa vel blandt de smaa Lønarbejdere som blandt de voksne noget, der beskærer Arbejdsfortjenesten: Arbejds- løshed. Efter de Oplysninger, der foreligger, er det dog kun en mindre Del af de arbejdende Børn i Byerne, der ikke har Plads hele Aaret igennem, men paa Landet kan man kun regne med en gennemsnitlig Arbejdstid af 8 Maaneder, altsaa. to Trediedele af Aaret. Vi kan nu opstille et Par Be- regninger, som ikke gør Krav paa absolut Nøjagtighed, men som dog vil komme det virkelige Forhold ret nær. En Ar- bejdsmand i København tjener aarlig omkring 1100 Kr.; lad Hustruen fortjene en Krone om Dagen i 300 Dage, og lad os antage, at et Barn (en Dreng) har erhvervsmæssigt Ar- bejde; hvis denne Dreng tjener netop Gennemsnitslønnen for arbejdende Skoledrenge i Hovedstaden, vil han hjem- bringe 150 Kr. aarlig; Familiens samlede Indtægt bliver saa- ledes 1550 Kr., hvoraf ca. en Tiendedel skyldes Drengens Ar- bejde. Lad os tage et andet Eksempel: en Landarbejder, som tjener 650 Kr. aarlig, og hvis Hustru ved Malkning e. 1. tjener 150 Kr.; lad ogsaa denne Familie have en Søn, som har Plads hos en Gaardmand; hvis denne Søn i Henseende til Arbejds- fortjeneste og Arbejdets Varighed er en Gennemsnitsdreng, vil han tjene ca. 50 Kr. kontant; lægges hertil Kosten i 8 Maaneder, beregnet til 25 Øre pr. Dag, bliver hans samlede Fortjeneste Aaret igennem noget over 100 Kr. Mand, Hustru