Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.

Forfatter: Adolph Jensen

År: 1910

Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse 10. hefte

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 18

UDK: 331.3 Jen

DOI: 10.48563/dtu-0000146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
Skolebørns Erhvervsarbejde. 15 Pigernes Vedkommende, at den Tredjedel af Klassen, som rummer de flinkeste Gymnastikere, tæller langt over en Tredjedel af de arbejdende Børn, og at disse er paafaldende svagt repræsenterede blandt Sinkerne i Gymnastik. Betragter vi endelig Børnearbejdet fra et økonomisk Synspunkt, er der forskellige interessante Ting at lægge Mærke til. For det første har Undersøgelsen givet talmæssigt Bevis for, at det at sende sine Børn paa Arbejde er et Proletar- træk. Herpaa tyder allerede det Faktum, at i Københavns kommunale Betalingsskoler er det kun en Tiendedel af Bør- nene, der arbejder for fremmede, medens det er over en Femtedel af Friskolebørnene, og et lignende Forhold frem- byder de to Arter af Frederiksbergske Kommuneskoler, Hel- dags- og Halvdagsskolerne. Men et mere præcist Udtryk for denne sociale Forskel faar man, naar man deler alle Skolebørnene i Grupper efter Forældrenes Livsstilling, og derefter beregner, hvor stor en Del af Børnene i hver Gruppe der arbejder. Eksempelvis skal jeg nævne følgende Resul- tater fra Skolerne i Byerne: af de Børn, hvis Forældre hen- høre til de selvstændige Næringsdrivendes Klasse, arbejder omtrent 14 pCt., men af Arbejderbørnene ikke mindre end 23 pCt. Det synes dog, som om det ikke altid er den økono- miske Stilling alene der gør Udslaget i denne Sammenhæng, men at Hjemmets hele sociale Standard i hvert Fald spiller ind med. Der er en Befolkningsklasse, som ganske sikkert kæmper haardt for at hævde en social Stilling, der ligger et Trin eller to højere end den økonomiske Evne; jeg tænker paa de smaa Bestillingsmænd og Funktionærer, Folk i for- holdsvis faste Stillinger, men med beskedne Indtægter (Un- derofficerer, Politibetjente, Postbude, Jernbanekonduktører osv.). Kun 12 pCt. af disse Folks Børn arbejder for frem- mede, medens det — som før nævnt — er 14 pCt. af de selv- stændige Næringsdrivendes Børn. — Paa Landet træder den