Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.
Forfatter: Adolph Jensen
År: 1910
Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse 10. hefte
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 18
UDK: 331.3 Jen
DOI: 10.48563/dtu-0000146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolebørns Erhvervsarbejde.
15
Pigernes Vedkommende, at den Tredjedel af Klassen, som
rummer de flinkeste Gymnastikere, tæller langt over en
Tredjedel af de arbejdende Børn, og at disse er paafaldende
svagt repræsenterede blandt Sinkerne i Gymnastik.
Betragter vi endelig Børnearbejdet fra et økonomisk
Synspunkt, er der forskellige interessante Ting at lægge
Mærke til.
For det første har Undersøgelsen givet talmæssigt Bevis
for, at det at sende sine Børn paa Arbejde er et Proletar-
træk. Herpaa tyder allerede det Faktum, at i Københavns
kommunale Betalingsskoler er det kun en Tiendedel af Bør-
nene, der arbejder for fremmede, medens det er over en
Femtedel af Friskolebørnene, og et lignende Forhold frem-
byder de to Arter af Frederiksbergske Kommuneskoler, Hel-
dags- og Halvdagsskolerne. Men et mere præcist Udtryk
for denne sociale Forskel faar man, naar man deler alle
Skolebørnene i Grupper efter Forældrenes Livsstilling, og
derefter beregner, hvor stor en Del af Børnene i hver Gruppe
der arbejder. Eksempelvis skal jeg nævne følgende Resul-
tater fra Skolerne i Byerne: af de Børn, hvis Forældre hen-
høre til de selvstændige Næringsdrivendes Klasse, arbejder
omtrent 14 pCt., men af Arbejderbørnene ikke mindre end
23 pCt. Det synes dog, som om det ikke altid er den økono-
miske Stilling alene der gør Udslaget i denne Sammenhæng,
men at Hjemmets hele sociale Standard i hvert Fald spiller
ind med. Der er en Befolkningsklasse, som ganske sikkert
kæmper haardt for at hævde en social Stilling, der ligger
et Trin eller to højere end den økonomiske Evne; jeg tænker
paa de smaa Bestillingsmænd og Funktionærer, Folk i for-
holdsvis faste Stillinger, men med beskedne Indtægter (Un-
derofficerer, Politibetjente, Postbude, Jernbanekonduktører
osv.). Kun 12 pCt. af disse Folks Børn arbejder for frem-
mede, medens det — som før nævnt — er 14 pCt. af de selv-
stændige Næringsdrivendes Børn. — Paa Landet træder den