Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.

2 Adolph Jensen. børnenes vidtstrakte Arbejdsomraade, og da der nu atter forestaar en Revision af vor Fabriklovgivning, hvorved der eventuelt vil kunne blive Spørgsmaal om at søge de gældende Beskyttelsesforskrifter udvidede, er der efter Arbejdsraadets Ønske blevet foretaget en omfattende statistisk Undersøgelse angaaende Omfanget og Arten af Skolebørnenes erhvervs- mæssige Arbejde i Danmark. Materialet til denne Under- søgelse er indsamlet gennem Skolemyndighederne, og dets gennemgaaende fortrinlige Beskaffenhed tjener i høj Grad Lærerstanden i den danske Folkeskole til Ære. Den stati- stiske Bearbejdelse er sket i Statens Statistiske Bureau, og det er de væsentligste Hovedresultater af denne Undersøgelse,, jeg nu — med Tilladelse af Bureauets Direktør — skal have den Ære at forelægge Dem. Det første Spørgsmaal, vi maa stille os, er da Spørgs- maalel om Børnearbejdets Omfang i Danmark: hvor mange Børn har erhvervsmæssigt Arbejde? Igennem den statistiske Undersøgelse er det oplyst, at dette var Tilfældet med 111,000 skolesøgende Børn. Er dette nu meget eller lidt? Ja, 111,000 er jo i og for sig et stort Tal, men stiller man det i Forhold til hele Folkeskolens Børneantal, bliver det dog kun en Brøkdel, omtrent 30 Pro- cent. For hver 10 Børn, der søger Folkeskolen, er det altsaa dog kun 3, der har erhvervsmæssigt Arbejde. Og her maa jeg endda straks tage et Forbehold. Naar der tales om erhvervsmæssigt Arbejde, tænker man jo nær- mest paa Arbejde, som udføres mod Vederlag, paa Lønar- bejde. Men en væsentlig Del af de 111,000 Børn har ikke Karakter af egentlige Lønarbejdere. I Tallet er nemlig med- regnet Børn, som alene arbejder for Forældrene, i et Antal af 46,000. Jeg er nu tilbøjelig til at tro, at dette sidste Tal er for lille. Der findes næppe ret mange Børn i Folkeskolen, som ikke i større eller mindre Omfang tages til Hjælp af For-