Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.
Forfatter: Adolph Jensen
År: 1910
Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse 10. hefte
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 18
UDK: 331.3 Jen
DOI: 10.48563/dtu-0000146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolebørns Erhvervsarbejde.
3
ældrene ved Udførelsen af deres Erhvervsarbejde, — i hvert
Fald er dette sikkert Tilfældet paa Landet med de fleste
af de Børn, der er saa store, at de overhovedet kan gøre nogen
Gavn. At Børn hjælper til ved Arbejdet i Hjemmet, naar
der er særlig travlt, eller naar Faderen eller Moderen har
Forfald, betragtes vist nok som en saa selvfølgelig Ting, at
den Art Beskæftigelse ikke let kommer til at figurere paa et
Skema som erhvervsmæssigt Arbejde. Alen Grænsen mellem
saadan Hjælp i Ny og Næ og det mere regelbundne Arbejde
i Landbrugsbedriften eller paa Værkstedet, er selvfølgelig vag
og udflydende, og der er næppe Tvivl om, at man i den al-
mindelige Bevidsthed drager Grænsen for, hvad der kan reg-
nes for „Arbejde“, snævrere, naar Barnet er beskæftiget i
Hjemmet, end naar det har lønnet Plads hos fremmede. Hvis
en Dreng er engageret til at vande Kreaturer for Naboen
Morgen og Aften, og herfor faar sin Betaling i Mad eller
klingende Mønt, er der ingen Tvivl om, at han udfører er-
hvervsmæssigt Arbejde; men udfører han samme Gerning
med samme Anvendelse af Tid hjemme, faar det straks i
Drengens egen og i Forældrenes Øjne en anden Karakter.
Paa samme Maade med en Købstaddreng, der gaar Byærinder
for Hørkræmmeren paa Hjørnet: er Faderen selv Hørkræm-
mer, er det en saa selvfølgelig Ting, at Drengen besørger
de løbende Forretninger, at han ikke let af den Grund bliver
betragtet som beskæftiget med erhvervsmæssigt Arbejde.
Det opgivne Tal for Børn, der arbejder for Forældrene
alene, tillægger jeg altsaa ikke saa stor Værdi. Men det er,
saa vidt jeg kan se, heller ikke af synderlig Vigtighed at faa
dette Tal nøjagtigt bestemt. Dersom man bestemmer sig
til at søge Børnearbejdet begrænset eller reguleret ad Lov-
givningens Vej — og det er jo med et saadant praktisk Maal
for Øje, at den hele Undersøgelse er foretaget — vil man dog
i hvert Fald næppe gaa videre end til de Børn, der arbejder
for fremmede som egentlige Lønarbejdere.
Vi skal da i det følgende alene holde os til denne Gruppe
r