DEN ARKTISKE DYREVERDEN.
8;
stavn der eller maa søge deres Aner blandt dem, der engang levede og døde der Slægt
efter Slægt.
Vi har imidlertid intet at gøre saa langt tilbage i Tiden, vi maa holde os nærmere vore
Dage og forsøge at tænke os, hvilke Virkninger Forandringen fra Varme til Kulde har
øvet paa de høje Breddegraders Dyre- og Planteliv. Vi maa her bemærke, at lige saa lidt
som vi ved noget om, hvilke Forhold der engang betingede det varmere Klima i Polar-
landene, lige saa lidt ved vi om, hvad Grundene var til, at det slog om i sin nuværende
Fig. 47. Nunatakker i Grønlands Indlandsis (efter Drygalski). Deres afrundede Former viser, at de har
været dækkede og er afslebne af Isen.
Modsætning. Der er opstillet mange Formodninger, men ingen har løst Gaaden, og vi
kan ikke dvæle ved dem her. Kun det tør vi gaa ud fra, at Forandringen indtraadte lidt
efter lidt, umærkeligt for de enkelte Slægtled, og at det har taget Aarhundredtusinder, for
ikke at nævne større Tal, inden den var fuldbyrdet.
Der blev altsaa Tid nok baade til, at de levende Væsener kunde omforme og tilpasse
sig, og til, at de kunde vige ud til Siderne, efterhaanden som Stillingen blev uholdbar.
Og det blev den for de allerfleste af dem. Det er jo nemlig saa, men hvorpaa det beror,
ved vi intet om, at langtfra alle Dyr og Planter er lige plastiske, lige evnede til at lempe
sig og omdanne sig efter forandrede Forhold.
Som Varmen aftog oppe mod Nord, indtraadte der dels en Forskyden af Flora og
Fauna mod Syd, dels en Udvælgelse af de Dyre- og Plantearter, der var i Besiddelse af