Vor Klodes Dyr 1

86 VOR KLODES DYR. størst Tilpasningsevne. De sarteste, mindst modstandsdygtige veg først Pladsen, de ud- døde i deres gamle Hjemstavn, men mange af dem bredte sig samtidig langsomt og under stadig Omformen og Uddannen af nye Varieteter ned i sydligere Egne. Alt som de fjer- nede sig mere og mere fra deres gamle Hjem og kom til at bebo vidt fra hinanden skilte Egne, differentierede de mere og mere. Det, om saa kan siges, næste Sæt, der blev for- trængt, da Varmen aftog endnu mere, har haft mindre Tid til at uddanne vidt forskellige Arter i adskilte Verdensdele — Amerika og Europa £ Eks. — og de, der sidst veg Plad- sen, og som holdt sig i de nordlige tempererede eller subpolare Zoner, er endelig endnu kun lidet afvigende fra hinanden, hvor vi saa træffer dem. Det er de saakaldte circum- polare Arter, og det er dem, der skaber den store almindelige Lighed mellem det nordlige Europas, Asiens og Amerikas Faunaer og Floraer. Eksempler paa saadanne circumpolare Dyrearter er Rensdyret, Elsdyret, Bisonoksen, Bæveren, Bjørnen og mange andre — for blot at blive ved Pattedyrene. Der er meget liden Artsforskel paa de amerikanske og europæisk-asiatiske Former af dem, og dette kan kun forklares derved, at de enten i en forholdvis ny Tid er udvandrede fra Polarlandene eller bleven skilte fra hinanden ved disses uovervindelige Ismasser. Mange andre Forhold i Dyrs og Planters nu- og forhenværende Udbredning over Jorden kan forklares derved, at de enten har oprindelig hjemme højt mod Nord omkring Polen, eller at de i hvert Fald engang har kunnet udbrede sig over denne og tilgrænsende Strøg fra Verdensdel til Verdensdel i Tider, da Klimaet var et andet og mildere der. Kun en ringe Rest af de mest omformelige levende Væsener holdt sig under de nye, forværrede Forhold, tilpassede efter disse. Det er mærkeligt at se, hvorledes lignende Aar- sager Jorden over har lignende Virkninger. Mange Steder er der under Jordens og dens Beboeres Udvikling bleven stillet disse den Opgave at trænge frem til og besætte højtlig- gende Bjærgegne. I saadanne træffer vi af Planter selv under Troperne til Dels de samme Arter som i de nordlige Polarlande eller nære Slægtninge af disse. Dette kan kun forkla- res ved, at de under Istiden har bredt sig langs Bjærgkæderne eller er vandret op i disse fra Lavlandene, da Klimaet blev mildere. Eller hvor Plantevæksten og Dyrelivet har haft et stærkt Særpræg og været gennemgaaende vidt artsforskelligt fra det, hvorfra engang Polardyrene og Planterne udformedes, vil man se, at de alpine Arter vel i Oprindelse er højst forskellige fra disse, men at de dog i det ydre ligner dem meget. Hvor en større Landstrækning eller en Bjærgkæde blev hævet betydeligt i en lid, da Dyr og Planter havde udbredt sig overjorden, maatte der blandt dem foregaa en lignende Udvælgelse og Omformning som den, Polaregnene blev Skueplads for under den tiltagende Kulde. Den store Lighed mellem Højbjærgenes og den arktiske Flora er derfor ikke uforklarlig; mellem Dyrene er der større Forskel, hvad der ikke ersaa forunderligt, naar Hensyn tages til, at de er bevægeligere end Planterne og lettere vandrer baade til og fra. De har"kun undtagel- sesvis og for mindre Arters Vedkommende trukket sig op paa Bjærgene, de fleste af dem fulgte i samlet Flok efter Isen mod Nord. Der er mange Tegn i Polaregnene til, at Klimaet der en Overgang har været strengere endog end i vore Dage, navnlig har den grønlandske Indlandsis tydeligvis engang bredt sig ud over store Dele af de nu isfrie Kyster. I alle circumpolare Lande findes der Beviser for, at der i dem har hersket en Istid, da en uhyre, fra Polaromraadet udgaaende Bræ bredte sig over dem og tilintetgjorde alt Liv. Om denne Istid har været samtidig overalt