88
VOR KLODES DYR.
(Træer, Stene o. 1.); Hjorten »fejer«, hedder det. Saadanne Takker er at opfatte som for-
benede Huddannelser, og de forvolder Dyrenes Organisme en ofte forbavsende stor,
aarlig Udgift derved, at de hvert Aar maa reproduceres. Det ligger da nær at spørge, hvad
Nytte de til Gengæld gør, thi hvis de ikke var af endog meget væsentlig Betydning for
Dyrene, vilde de sikkert ikke være bleven udviklede.
Herpaa er bleven svaret, at de tjener Hjortene til Forsvar mod angribende Rovdyr,
Fig. 48. Lappisk Tamren.
men hvis saa er, hvorfor er da kun Hannen, ikke Hunnen hos alle Arterne paa een nær
udrustet med dem? Man skulde jo synes, at Hunnernes Liv maa være mere værd for
Artens Vedligeholdelse end Hannernes, ligesom ogsaa Kalvenes Forsvar paahviler dem.
Saalænge Hindene har smaa Kalve, holder Hjortene sig i Regelen for sig selv, strejfende
om i Smaaflokke (Rudler) eller enkeltvis, og overlader hine at tage Vare paa Afkommet.
Hvis Takkerne var et Forsvarsmiddel, vilde de Hunner have været heldigst stillede og
haft mest Udsigt til at bevare baade deres eget og deres Afkoms Liv, som havde dem ud-
viklede, og det naturlige Udvalg skulde nok have virket til, at de kom frem hos begge