RENSDYRET.
99
Galt er det, naar denne sætter Skorpe ved afvekslende Tø og Frost, da har Dyrene ondt
ved at faa Hul paa den og maa tage deres Tilflugt til snebare, vindfejede Steder, hvis saa-
danne findes; men de byder i Reglen kun Sulteføde i Form af Lavarter, der maa gnaves
af Klipperne. Hvor der er Skove i Nærheden, gaar det noget bedre, der kan Dyrene en
Tid lang friste Livet ved Træernes lange Skæglav.
Ulven er slem ved Flokkene om Vinteren, og Lappen ligger i stadig Krig med den,
thi den ikke blot dræber og æder mangen kostbar Ren for ham, men splitter ogsaa Dyrene
ad til alle Sider ved den paniske Rædsel, den indgyder dem.
Fig. 52. Tungus med en oppakket Tamren.
Den nomadiserende Laps Eksistens beror paa hans Renhjord, mister han den, bliver
han Proletar, maa slaa sig paa Fiskeri og tage mod Fattighjælp. Dyrenes Kød og Blod
nærer ham, deres Skind klæder ham, deres Knogler laver han til forskellige Redskaber
ligesom ogsaa deres Takker; deres Rygsener yder ham Sytraad, deres fede Mælk er, syrnet
eller lavet til Ost, en af hans vigtigste Spiser; endelig trækker de hans Pulk (Slæde) og
bærer hans Bagage. Jo talrigere en Flok han ejer, des rigere, des mere anset og æret er
han, derfor gaar hans Stræben tidlig og silde ud paa at bevare og om mulig formere den.
200 Stykker er for en Familie et nødtørftigt Udkomme, 500 er Velstand, 1000 Rigdom,
flere endnu ejer kun enkelte Matadorer. Antallet tager af, men endnu i dette Aarhundrede
har 5—8000 Rener været paa een Mands Haand. I Norge holdtes der efter Brehms Op-
givelse for en Snes Aar siden 79.000 Stykker Tamren, for Sverrigs Vedkommende maa
11