POLARRÆVEN.
I I I
dens Side af Polen. Ogsaa temmelig langt ned i Fastlandene, til paa denne Side af den
6ode Breddegrad, naar den, og det ikke blot paa Skandinaviens Bjærge men ogsaa i Rus-
lands, Sibiriens og Nordamerikas lavere Egne. Paa mange enlige, langt fra andre Land-
masser liggende Øer lever den, saaledes paa Jan May en, paa Øerne i Beringshavet og paa
Island. Det er let at forstaa, et den er udbredt over alle, til Tider ved et fast Isdække for-
bundne Polarøer, saaledes som Spitsbergen og Frants Josephs Land, thi Polarfarernes Er-
faring har lært os, at den strejfer om overalt paa det frosne Polarhav og det selv ved
Vintertid. Netop dette er Grunden til, at den ogsaa forekommer paa Øer, der aldrig ved
fast Islæg forbindes med andre, Jan Mayen f. Eks., thi naar den vover sig ud paa Havisen,
Fig. 57. Polarræve.
kommer den ofte i Drift med denne. Strander den Isflage eller det Isbjærg, om Bord paa
hvilket den er Passager, paa en eller anden Kyst, hvilket ofte sker, bjærger den sig natur-
ligvis i Land snarest muligt; i modsat Fald drukner den, naar Isen smelter.
Det kan ofte være vanskeligt at forstaa, hvad de mange Polarræve lever af. Om Som-
meren og paa Steder, hvor store Fugleflokke yngler, maa disse og deres Æg nære dem,
ligesom ogsaa Lemminger og Harer, hvor de forekommer, maa holde for til alle Aars-
tider. Men om Vinteren og paa Steder, hvor ingen andre Landpattedyr lever saa lidt som
overvintrende Fugle (Ryper), der skulde man synes, det maatte knibe for Mester Urian.
Frants Josephs Land f. Eks. huser ikke faa Ræve ogsaa om Vinteren, det ved vi f. Eks.
fra Nansens Beretning om hans Overvintring, men hvad de lever af, synes temmelig
gaadefuldt. Der er hverken Harer, Lemminger eller Ryper, der er ingen bærbærende