ISBJØRNEN.
US
nogen Sinde har været aarlig farveskiftende, hvad vi intet ved om, gik de, dels paavirkede
ligeligt til alle Aarstider af de lysere Omgivelser, dels gennem en Udvælgelse over til at
blive stedse-hvide.
Ved den stadige Svømning antog deres i Forvejen store Poter endnu større Omfang,
og der dannede sig en Slags Svømmehud mellem Tæerne, saa de blev til udmærkede
Ro-Redskaber; Legemsformen blev mere slank og spids fortil, saa den lettere gennemskår
Vandet, og Haarlaget blev mere og mere vandtæt og glat. Omformningen er dog langt fra
gaaet saa vidt som hos Havodderen (n. Havoteren), endsige da hos Sælerne.
Men som Isbjørnen er, er den beundringsværdigt egnet for det Liv, den fører, og den
Fig. 58. Isbjørnens Hjem.
bærer med Rette sit Navn, thi i den afalle Polarfarere saa frygtede Pakis hører den hjemme
og til den er den knyttet.
Mac C lure traf paa Amerikas Nordkyst en lille Stamme Eskimoer, hvem han ud-
spurgte om de geografiske Forhold i deres Nærhed. De gav ham meget forstaaelige Op-
lysninger, men da han pegede mod Nord og vilde vide, om de kendte til Land ad den
Kant, gøs de tilbage og svarede, at derud vovede ingen sig, der laa »den hvide Bjørns
Land«.
Og de havde Ret. Det tilfrosne Polarhav, hvor Pakisens vildt sammenskruede Masser
har spærret selv Nansen Vejen mod den lokkende Pol, er Isbjørnens Rige, der hersker
den ubestridt og uden Medbejlere. Intet har den at frygte i sin hjemlige Isørken, ikke
Kulden, mod hvilken den er beskyttet ved sin varme Pels, ikke Isen, hvis værste Luner
den er kendt med og nok skal vide at undgaa, ikke den lange Polarnat, der for den er
13*