DE ARKTISKE DYR.
Il6
uden Rædsler. Selv Sulten, som den ofte maa døje Uger igennem, naar alle Revner i
Isen er hikkede og Sælerne, dens vigtigste og kæreste Bytte, har søgt til andre Egne,
synes ikke at genere den synderligt; det rigelige Fedt, den har lagt sig til i de gode
Dage om Sommeren, hjælper den til at staa selv en lang og streng Faste igennem uden
Skade. Tillige er den hurtig og udholdende, saa den paa kort Tid kan komme over lange
Strækninger under sin Søgen efter Føde. I den strengeste Vintertid saa N a n s e n dog kun
faa Bjørne i Polarisen; de havde formodentlig søgt bort til Steder med flere Aabninger i
Isen og derfor med flere Sæler.
Fig. 59. Hvidbjørnen.
Det vilde næppe falde nogen ind, der ikke i Forvejen vidste Besked, at dette store Dyr
er saa nær knyttet til Havet, thi det ligner i alt Fald for en flygtigere Betragtning ingen-
lunde et Vanddyr. Det har i alle Henseender bevaret sin Bjørnekarakter, og ingen kan
et Øjeblik ved Synet af det være i Tvivl om, hvor det har sine Slægtninge i Systemet.
Parring af en Isbjørn med en almindelig Landbjørn, der er lykkedes i zoologiske Haver,
har da ogsaa gentagne Gange som Resultat givet en levedygtig Bastard, noget, der vidner
om nært Slægtskab mellem Forældrene. Dets Hoved er lille med en lang, temmelig spids
Snude, hvis Profillinie gaar over i Panden med en let konveks Buning. Øjnene er smaa,
Ørene stikker kun lidt frem af Pelsen, Halsen gaar i et med Hoved og Krop, er cylindrisk,
lang, bevægelig og stærk. Kroppen er svær men dog ikke klodset, temmelig langstrakt,