ISBJØRNEN.
121
den synes at have haft anden Grund dertil, end at de maaske har generet den ved deres
Paatrængenhed eller har været Konkurrenter til Nansens store Oplag af Hvalroskød.
Nogen elskværdig Karakter kan man næppe tillægge Isbjørnen. Den er nærmest fejg,
men tillige vredagtig og gnaven. I Fangenskab kan den, naar den enten er fanget som lille
eller født i det, lade sig tæmme til en vis Grad, men den bliver stedse upaalidelig med Al-
deren og er da et meget farligt’Dyr. Den holder for Resten Fangelivet ud i mange Aar, naar
Fig. 60. Ung Isbjørn som Fange om Bord paa et Hvalfangerskib. Efter’ Fotografi.
den har en tilstrækkelig stor Vandbeholder med ofte fornyet Vand til sin Raadighed, men
dens Øjne bliver som Regel syge, saa den mister sit Syn. Den vænner sig let til at leve
alene af Planteføde (Brød), og mærkeligt er det, at det store Dyr, hvad Brehm anfører,
trives godt paa en daglig Ration af kun 3 Kilogram af dette.
Noget meget klogt Dyr kan den ej heller kaldes, skønt den udvikler betydelig Snuhed
i sin Jagt paa Sælen. Dog fortæller Nansen en Bjørnehistorie, som vidner om en ikke
ringe Grad af forsigtig Kløgt hos det paagældende Individ. Det var under »Fram«s Drift
i Polarhavet, at Sverdrup havde opsat paa Isen en saare snild Bjørnesaks, der var forsynet
Vor Klodes Dyr. 14