Vor Klodes Dyr 1

HVALROSSEN. I25 Fig. 61. En Hvalros stikker ved Iskanten Hovedet op over Vandet. Liter Nansen. Overhud, som paa flere Steder syntes at skalle af som ved Spedalskhed......Rosma- rus’ernes Skikkelser forekom mig straks ubehagelige, og jo mere jeg saa paa dem, des mere øgedes min Væmmelse, thi de lignede forvredne, slappe, formløse Kødmasser. Ved at iagttage hver enkelt i Flokken saa jeg, at der ingen Hunner var iblandt dem, de var alle Hanner, og nogle af de yngre havde adskilligt Haar, eller saa meget af en tæt Over- dækning, at den gav deres Legemer et tottet Udseende.« »Af alle svømmeføddede Dyr er dette maaske det vanskeligste at gengive for en Kunst- ner. Der er ingen Udkanter eller Albuer at faa Hold i, Legemets og Lemmernes Linier er alle afrundede, frie og flydende. Dog har selv de mest kødfulde Dele af dette Dyr aldrig det opblæste Udseende, som de fleste Billeder giver dem.« »En almindelig stor Hvalros blev skudt. Den maalte 4,03 Meter fra sin buttede Snude til Tippen af sin ganske korte Hale, der ikke var over 6—7 Ctm. lang. Dens mærke- lige Omfang var 4,29 Me- ter. En uhyre Mængde Spæk paa Skuldrene og rundt om Halsen gjorde, at Hovedet saa forholdsvis saa underlig lille ud, og Bagparterne var meget sva- ge. Dyrets væsentlige Vægt fandtes i dets forreste Del. . . . Huden med Hoved og Luffer vog 259 Kilogram, hvoraf Skindet alene næp- pe mindre end 160 Kgr., medens Dyret selv ikke kunde veje meget mindre end en T011, rimeligvis mellem 900 og 1000 Kgr. anbragte næsten paa Toppen af Hjerneskallen.« Samme Iagttager siger endvidere, at Øjnene er smaa, men udstaaende, næsten som paa en Hummer, Regnbuehinden og Pupillen smaa, Senehinden stærkt fremtrædende, al en skiden, kaffegul Farve, hist og her isprængt med hvidt. Regnbuehinden er lysebrun med mørkere Striber og Pletter. Øreaabningen er meget lille, omgiven af en Hudfold. Hugtænderne sidder fast under. Næseborene i dybe Benhuler, der giver Snuden dens brede firkantede Udseende. Var børsternes Tal er omtrent 100, og de er fra 1 til 8 Ctm. lange, stive og graahvide. Hvalrossen forekommer endnu i alle Polarhave i Nærheden af Kyster, hvoi Vandet er flakt, men den er dog trængt stærkt tilbage mod Nord ved hensynsløs Jagt fra euro- Hovedet saa fladt ud, thi Øjnene, Ørene og Næseborene var