SÆLERNE. I4I
den ligger samlet i store Flokke paa visse Steder i Drivisen, saa man Jænge kan lede for-
gæves efter den. Er den funden, lister Damperen sig saa tæt ind paa den, som muligt er
uden at forstyrre den. Derpaa sættes Baadene ud, ofte 10 i Tal, hver med een Skytte,
Styrmand og 4 Rorkarle. Den første har Plads i Forstavnen og leder Baadens Bevægelser,
paa ham og hans Dygtighed beror Udbyttet.
Ved Hyl og Skrig søger Mandskabet paa hans Kommando at skræmme Sælerne fra
at gaa i Vandet; vil intet andet hjælpe, maa han sende et Skud ind i Iskanten, saa Is-
stumperne ryger dem om Ørene. Er han paa sikkert Hold, knalder han løs paa dem, og
er han heldig eller dygtig nok til straks at dræbe den første, bliver de andre gerne lig-
gende, saa han kan skyde flere ud af samme Flok. Anskyder han derimod i Begyndelsen
Fig. 74. Klapmydshan i Kamp med en Isbjørn.
een eller flere, saa de ligger og vælter sig og brøler af Smerte, bliver de andre forskræk-
kede og staar til Søs, hvor det ikke kan hjælpe at skyde dem, da de gaar til Bunds, selv
om de dræbes paa Stedet. Undertiden ligger de saa tæt og roligt, at Matroserne kan gaa
»i Land« paa Isen og slaa dem ihjel med Køller.
Er saa mange dræbte, som dræbes kan, bliver de flaaede med utrolig Hurtighed, en
øvet Mand kan foretage Operationen paa 2 Minutter. Hud og Spæk tages af under eet,
først om Bord skilles de, for at der kan koges Tran af det sidste.
Kun i faa Aar efter Opdagelsen af de store Flokke i Danmarkstrædet gav Fangsten
et rigt Udbytte, senere forsvandt Dyrene fra Fangstpladserne, men det har dog vist sig,
at de længere inde i Pakisen endnu findes i enormt Antal. Nansen drøfter det Spørgs-
maal, om de kloge af Skade har trukket sig tilbage til sikrere Steder, eller om kun de er