HARMONIEN I NATUREN.
5
hvis den er kommen bort fra Flokken, eller denne g.iar lidt spredt, om hurtigst mulig at
kunne opdage sine Kammerater og samles med dem.
Foruden Farven kunde andre karakteristiske Træk hos de arktiske Dyr fremdrages,
f. Eks. de stærkt haar- eller fjerklædte Fødder hos Isbjørn, Sneugle og Rype; men det
anførte maa foreløbig være nok til at vise, at Polarlandene saavel som Ørkenlandene har
deres særlig »tilpassede« Fauna.
Lignende Tilpasninger som Ørken- og Polarformernes har henholdsvis Steppe- og
Højfjældsegnenes Dyr, men de er her mindre skarpt gennemførte, ganske som
Ørkenens og Polarlandenes Hovedatributter — Sandet og Sneen — jo ogsaa er mindre
dominerende her.
Fig. 2. Moskusoksen (Ovibos moschatus).
Med Ørkendyrene deler Steppens Fauna Evnen til at bevæge sig hurtig, hvad
enten det nu er ved Løb, Spring eller Flugt. Antiloperne, men fremfor alt Hestene er vel
blandt Pattedyrene de bedste Repræsentanter for ægte Steppedyr. Ikke en eneste nulevende
Hesteart er Skovdyr, — alle lever de paa de aabne Stepper, og alle er de fortrinlige Lø-
bere. Men deres enhovede Fod er da ogsaa den mest fuldendte Løbefod, der eksisterer,
og viser, sammenlignet med de uddøde Aertaaede Heste, der levede i en tidligere Jord-
periode (se Fig. 40), hvor stor en Rækkevidde Naturens Tilpasningsevne har. Overgangen
fra de mere sumpige Egne til de tørre Steppers faste Jord har ligefrem omskabt hele Fodens
Type, — har ladet de unyttige Sidetæer, der kun vilde hemme Farten, forsvinde og til
Gengæld gjort Midtertaaen stærk og kraftig nok til at bære Legemets Vægt. Hestens Fod
forener som ingen anden de to Egenskaber: Styrke og Lethed.