182
DE ARKTISKE DYR.
Fig. loo. Terneunge i dens naturlige Omgivelser.
Fig. ioi. Samme Terneunge anbragt paa et sort Klæde.
Tyvjo. Hvor ofte fulgte Øjet ikke den vilde Jagt deroppe i Luften, indtil endelig Krykjen
maatte slippe sit Bytte, og Tyvjoen skød ned og snappede det, før det endnu naaede Van-
det. Misundelsesværdige
Skabninger, som færdes
med slig Overlegenhed
højt over andre dødelige!
Ude paa Havet laa Hval-
rosserne og dykkede og
brølte, ofte hele Flokke
af dem, og højt i Luften
for Alkekongerne i store
Sværme til og fra; man
hørte Vingesusen af dem
langt borte. Der var Liv
og Skrig paa alle Kanter,
men snart synker Solen,
Havet lukker sig,Fuglene
forsvinder lidt efter lidt
mod Syden, Polarnatten
begynder, og her bliver
saa stille, saa stille.« — Der er meget at lære ved at iagttage Manierne, naar de i deres
lovlige Kald færdes ude over Havet. Først Flugten: der gives ingen bedre Lejlighed til at
lære denne og dermed Grundprincipperne for Fuglenes Bevægelse i Luften at kende end
ved at betragte en Manges Flyven i nærmeste Nærhed. Se f. Eks. engang nøje paa dem,
der stedse følger Færger-
ne over Store Bælt. Se,
hvorledes Vingerne be-
væges, hvorledes Halen
virker, hvorledes det
gaar til, at Fuglen kan
holde sig svævende paa
udstrakte, urørlige Vin-
ger og dog bevæge sig
frem mod Vinden eller
Lufttrækket, løftet af
dette og dreven fremad
ved den Fart, et Par
kraftige Vingeslag gav
og ved Virkningen af
Faldhastigheden. Uden
at røre en Muskel, lader
Maagen sig glide fremad
og nedad et Stykke Vej, saa en let Vridning, og Farten fortsættes paa skraa opad, idet
den løftes af den modgaaende Luftstrøm, som Dragen bæres op af Vinden, medens den