2 I 6
DE PALÆARKTISKE DYR.
lerne. I Slutningen af August genvaagner hos de gamle Hjorte Følelsen af, at Livet rum-
mer mere end det at sove Dagen bort i kølig Skygge og svælge Natten igennem i saftigt
Enggræs, ung Sæd eller krydrede Moseurter. De unge derimod vækkes først til Bevidsthed
herom i September. Alle er de nu fede og stærke efter Sommerens Slaraffenliv og godt
skikkede til at udholde de Strabadser, der forestaar.
De gamle Hjorte indfinder sig Aar efter Aar i Brunsttiden paa de samme Steder i Sko-
ven og giver deres Følelser Luft i disharmoniske Brøl, der lokker Hinde og kamplystne
Medbejlere til. De første samles, gerne i et Antal af 10 til 12, i de omliggende Tykninger,
Fig. 122. Kronhjorte efter Kamp.
hvor de opspores af Hjorten, der driver dem rastløs fra Sted til Sted og ofte handler ilde
navnlig med de jomfruelige iblandt dem, naar de ikke straks giver efter for hans Ønsker.
Yngre Medbejlere fordriver han, med de ældre tager han Kampen op. Denne bliver ofte
af højst alvorlig Natur og gaar sjældent af uden Blodsudgydelse. Alt dette optager ham
saaledes, at han næsten intet æder, efter faa Ugers Forløb er han derfor ogsaa udmattet
og maa trække sig tilbage, overladende de yngre Hjorte Pladsen.
Med Oktobers Udgang er Brunsttiden forbi, og nu melder den i mange Egne saa lange
og strenge Vinter sig. Særlig i denne gaar det ud over Skoven, som vanskeligt, hvor der
er meget Kronvildt, kan faa Lov til at forny sig ad naturlig Vej. Kraftige Dyr lider dog