228
DE PALÆARKTISKE DYR.
Sammen med Bisonen beboede en anden Okseart i Fortiden vore og store Dele af
det øvrige Europas Skove. Det var Uroksen (Bosprimigenius), der nu med Urette siges
at være uddød. Ganske vist, som vildt Dyr eksisterer den ikke mere, men dens Efter-
kommere i lige Linie, vore tamme Okser, er talrigere end deres fri Stamfædre nogen
Sinde har været.
Vi er i Stand til af gamle Beskrivelser sammenholdte med fundne Skeletter at danne
os et meget godt Billede af Uroksen. Den har lignet vort tamme Kvæg, for saa vidt og i
saa høj Grad som et vildtlevende Dyr kan siges at ligne et, paa hvilket Aartusinders Træl-
dom i Forening med Menneskets Bestræbelser for at omdannne det efter sit Behov har
Fig. 128. Skelet af en Urokse.
sat sit Præg. Den har haft Kvægets Hovedform, dets store, aflange Øren, og store Øjne,
dets næsten 1 Linie med Ryggen baarne, sammentrykte Hals, dets lange, duskede Hale.
Men som vildtlevende Dyr har den været bedre proportioneret end Tamoksen, dens Ben
har været længere, dens Hoved sværere, dens Krop slankere, dens Muskelsystem mere
alsidigt og kraftigt udviklet. Uroksens Horn var baade længere og tykkere end vanligt
hos vort Tamkvæg, skønt man ganske vist kan finde Racer af dette med Horn, der i alt
Fald i Længde betydeligt overgaar deres Stamfædres. Men de er da fremstaaede ved Men-
neskets Udvalg gennem lange Tider af de mest langhornede til Avl. Paa samme - eller
rettere modsat — Vis er de hornløse, kullede Racer opstaaede. Desuden var den vildt-
levende Urokse, som Skeletterne af den viser, betydelig større end i alt Fald de fleste af
dens Efterkommere. I Modsætning til Bisonen har den haft følgende Særtræk: Langt Hoved
med lige Næse, flad Pande, store Horn, temmelig lige Ryg, ingen Manke. Dens Farve har