270
DE PALÆARKTISKE DYR.
aarligt'en stor Mængde Skovmaarskind i Handelen, Brehm siger 180,000, og da i alt
Fald de bedre af dem betales med høj Pris, op til 30 Kr. Stykket, repræsenterer de en
betydelig Kapital.
Endnu kostbarere Pelsværk leverer dog Sobelen (M. zibellina), der i mange Hen-
seender ligner Skovmaaren, men afviger fra den ved sit mere spidssnudede Hoved, sine
større Øren, længere Ben og finere, mere glinsende Pels. Dens Farver er ikke meget
forskellige fra Skovmaarens, dog er Ryggen mørkere, mere sortagtig, og den gule Strube-
og Bringcplet er mere udvisket. Pelsulden er snart brungul, snart mere rødlig, snart
endelig næsten blaagraa; jo mørkere baade den og Dækhaarene er, des højere betales
Skindet. Prisen paa et saadant, naar det er saa tæt, blødt og sortglinsende, som det skal
Fig. 149. Sobel.
være for at kunne kaldes første Klasses Vare, er meget betydelig, den kan, endog i Sibirien,
gaa op i halvfemte Hundrede Kroner.
Det er klart, at saadanne Priser maa opmuntre i høj Grad til Jagt paa Dyret, hvis Ud-
bredningskreds da ogsaa er bleven stærkt indsnævret mod tidligere. Engangvar det alminde-
ligt overalt i Sibiriens Skove fra Uralbjærgene til det stille Hav, men nu er det i mange
Egne dels udryddet, dels saa stærkt forringet i Tal, at regelmæssig Jagt paa det ikke kan
betale sig. For Tiden træffes det kun nogenlunde almindeligt i Østsibiriens mest afsides
liggende og mest utilgængelige Skovegne, hvor Jagten efter det endnu drives med Ihær-
dighed af indfødte, haardføre og nøjsomme Jægere. Desuden forekommer det ogsaa i den
nordvestligste Del af Nordamerika.
Sobelens Skind er bedst i Efteraars- og de første Vintermaaneder, fra Oktober til Ja-
nuar, og i den Tid efterstræbes den paa alle tænkelige Maader. I Nærheden af Ny-
bygderne eller de indfødte Stammers Bopladser er den i Reglen udryddet, derfor maa
Jægerne, samlede i smaa Selskaber, opsøge den i de fjerneste, ensomste Skove. Her sætter