284
DE PALÆARKTISKE DYR.
visse sydamerikanske Indianerstammer, var, inden de blev krydsede med indførte Hunde,
næsten ikke til at skelne fra de stedlige, vilde Hundearter.
Dernæst saa man, at »vilde« Folkeslag mangesteds indfanger vilde Hundes Hvalpe
for at tæmme dem eller krydse dem med deres Tamhunde, og at de ogsaa paa anden Vis
søger at bringe Krydsninger i Stand mellem disse og deres vildtlevende Slægtninge. De
vil ad den Vej forbedre Racen, gøre den stærkere, vildere og modigere, hvilket er af Be-
tydning for den Nytte, de skal have af den. Man gjorde ogsaa den Erfaring, at saadan
Krydsning mellem vilde og tamme Hunde mange Gange kommer i Stand ganske af sig
selv, ja at den ikke er til at forhindre. I Orienten søger Sjakalerne, i Sibirien Ulvene og
Fig. 155. Hønsehund. Efter Maleri af Karl Uckermann.
Hundene ofte hinanden af egen Drift, noget der tyder paa, at de føler sig nær beslægtede,
og som i alt Fald i Tidernes Løb maa bringe stærkt blandede Racer i Stand. Een Vanske-
lighed møder denne Opfattelse, den nemlig, at alle Tamhunderacer er indbyrdes fuldt
frugtbare, hvilket ikke ret falder i Traad med Afstamning fra flere Arter. Men det maa
bemærkes, at disse Arter er temmelig nær beslægtede, at de bevisligt avler frugtbart Af-
kom i alt Fald med visse Tamhunderacer, og at Domestikationen har en betydelig Indfly-
delse paa Frugtbarhedsforholdene. For saa vidt Dyr overhovedet vil yngle i Fangenskab,
bliver de ofte mere frugtbare i dette end i vild Tilstand, og de avler lettere Afkom med
andre, nærstaaende Arter. Stadig Krydsning vil ogsaa, fortsat gennem mange Slægtled,
efterhaanden faa Bugt med de oprindelige Vanskeligheder i Retning af den hos Bastarder
formindskede Frugtbarhed.
De fleste Naturforskere er derfor nu med Darwin klare over, at vore Tamhunde