Vor Klodes Dyr 1

HUNDEN. 285 nedstammer fra et Antal endnu vildtlevende Hundearter, nemlig fra 2 eller flere Ulve, adskillige Sjakaler, een eller et Par indiske og vistnok 2 sydamerikanske Vildhunde. Om deres Tilknytning til Mennesket er af saa gammel Dato, at ogsaa en eller anden uddød Art kan have været tæmmet og have givet sit Bidrag til Udviklingen af dem, er det ikke endnu muligt at afgøre, men sandsynligt er det næppe. Alle de mange Racer er udviklede i Tidens Løb ad samme Veje og ved samme Midler som andre Tamdyrracer. Her har, som Darwin saa udførligt og grundigt har vist i sit berømte Værk om Husdyrs og dyrkede Planters Varieren, mangfoldige og højst kom- plicerede Forhold spillet en Rolle. Saa fristende det kunde og saa lærerigt det vilde være, kan vi dog ikke komme nærmere ind paa dette, vi maa nøjes med nogle korte Antyd- ninger. Først og fremmest har da det, Darwin kalder Kvalitetsvalget, haft en overordent- lig Betydning. Først det ubevidste, som bestaar deri, at Mennesket overalt og til alle Tider uden bestemt Hensigt og uden at have noget bevidst Maal for Øje har gjort et vist Ud- valg. Naar et Antal Hvalpe af et Kuld blev dræbte, hvad de naturligvis selv langt tilbage i Tiden ofte er bleven, lod man dem leve, som man syntes bedst om, de største, de kraf- tigste, de, hvis Farve tiltalte en mest, o. s. v. Blev man i en snæver Vending nødt til at slagte maaske endog de fleste af sine Hunde for ved deres Kød at undfly Hungersdøden, saa nedslog man sikkert altid dem, man ansaa for mindst værdifulde, o. s. v. Senere hen blev man mere maalbevidst i sin Vælgen, især efter at man fik Brug for Hunde til flere forskellige Formaal. Man valgte dem med den fineste Lugtesans til Brug paa Jagten, dem, der var mest tro og mindst vilde, tog man til Hjælp ved Kvægets Vogt- ning, de største og modigste, mest vagtsomme brugte man til at vogte Hus og Hjem, og saa fremdeles. Man kom lidt efter lidt til at drive et virkeligt Racevalg, ved hvilket der baade i For- og i Nutiden er udrettet saa uendelig meget til Husdyrenes Udvikling. Efterhaanden som Folkene, rastløse Vandrere som de har været, drog fra Land til Land medførende deres Hunde, blev disse, som alle Dyr, der skifter Opholdssted, paa- virkede af de nye Forhold og Omgivelser og mere eller mindre omformede af disse. De blev krydsede med de Racer, der forefandtes paa de nye Egne, og som maaske nedstam- mede fra ganske andre Arter, ja mangen Gang blev de krydsede med selve disse Arter. Men nu er der intet, der i højere Grad giver Anledning til mangesidig Varieren, end netop Krydsning; jo oftere denne finder Sted og med jo mere afvigende Former, des flere nye og ejendommeligt afvigende Varieteter vil der fremkomme, hvoraf sikkert ndk i alt Fald enkelte vil vække Opmærksomhed og Behag hos Mennesker og blive bevarede og formerede af dem. Det er ganske vist kun sjældent, at der ved Variering pludselig opstaar Former, meget forskellige fra de sædvanlige, i Almindelighed afviger Afkommet kun i mindre Grad fra Forældrene; selv ved Krydsning er det disses Træk, der gaar igen mere eller mindre blandede, men uden at der i Reglen kommer noget helt nyt frem. Dog kan det ske, at der fødes monstrøse Former, i høj Grad afvigende fra, hvad 1112111 er forberedt paa at træffe hos vedkommende Dyr. Saadanne vil ude i Naturen vistnok i de allerfleste Tilfælde ikke have Held til at danne en ny Afart, men anderledes stiller det sig, naar de fremkommer blandt Husdyr, især naar disse tilhører ikke alt for lavt staaende Herrer, hvis Øjne de kan fange og hvis Lyst til noget nyt de kan tilfredsstille. Man har flere Eksem- pler paa, at meget afvigende Husdyrracer nedstammer fra et enkelt, »tilfældigt« fremkom-