Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
420 DE PALÆARKTISKE DYR. En af de smukkeste Træbukke er Moskusbukken (Cerambyx moshatus), en af Mo- skus lugtende, c. 3 Ctm. lang, smal, prægtigt metalgrøn Bille med lange, staalblaa Følehorn og Ben. Dens Larver borer Gange i Pileved. Mere massivt bygget og bredere er den lige saa lange, sorte, grynede Væver (Lamia textor), hvis Larver lever i groende Popler og Pile. Paafaldende af Udseende er Tømmermanden (Astynomus ædilis), der er rødgraa med et mørkere Tværbaand over Vingerne, og hvis Hans Følehorn er indtil 5 Gange saa lange som Kroppen, der maaler 11j4 å i1/2 Ctm. Hunnen har kortere Følehorn, men en ret lang Læggebrod. Larverne lever i døde Naaletræer. Som Eksempel paa mindre Træ- bukke kan nævnes Aspe- bukken (Saperda popul- nea), hvis Larver lever paa Bævreaspen, i hvis unge Grene de minerer og dan- ner Knuder, delig ved 3 striber paa Forbrystet og ved en Række gule Pletter paa hver af de tæt haarede, grønliggraa Vingedækker. Adskillige Træbukke giver, naar man griber dem, en knirkende Lyd fra sig ved Gnidning af øverste Del af anden Bryst- ring, som har et yderst fint tværribbet Parti. Om Lar- verne kan endnu bemær- kes, at de flestes Udvikling til fuldkomne Insekter ta- ger 1 å 2, de størres flere Aar. Men de kan under- tiden leve endog op til 20 Aar som Larver, et For- hold, som dog ikke er enestaaende. Meinert har saaledes om en Pragtbillelarve oplyst, at den har tilbragt mindst 27 Aar levende i et Trætrappetrin paa Københavns Universi- tets Bibliotek. Beslægtede med Træbukkene er de smaa Frø bi Her (Bruchidæ), hvis Larver lever i forskellige Bælgplanters Frø, hvorved de kan volde Havebrugeren ret følelige Tab, og Bladbillerne (Chrysomelinæ). Af denne Families over 10000 Arter forekommer kun et Mindretal i den palæarktiske Region, og det endda i Reglen smaa og lidet farveprægtige Former. Baade som Larver og som fuldt udviklede Insekter lever de af friske Plantedele og gør derved ofte en Del Fortræd. Herhen hører ogsaa de smaa bitte Jordlopper, der Den er ken- gule Længde- første Brystring mod den i denne indstukne forreste.