Vor Klodes Dyr 1

MYRERNE. 433 Under deres Bryllupsudflugt forenes Han og Hun. Hannerne dør, men Hunnerne op- søger eller graver sig et lille Jordhul, for saa vidt de ikke falder til Jorden i Nærheden af en af deres egen Arts Tuer. Thi i saa Fald gribes de af Arbejderne, som river Vingerne af dem og fører dem i Triumf til Boen, hvor de har at lægge Æg til Slægtens Fonnerelse. Men de, der skal grunde et nyt Samfund, befrir sig selv for Vingerne ved at træde paa dem med det bageste Benpar og vride Kroppen dygtigt. Saa lægger hver saadan Hun nogle faa Æg i sin Jordhule og slikker dem flittigt, hvilket er en Betingelse for, at de skal blive til noget. I Tuerne er et Antal Arbejdere stedse beskæftiget med at behandle Æg- gene paa denne Vis, hvorved de svulmer op til adskillige Gange deres oprindelige Stør- relse. Snart bryder en hvid, fodløs, blød og blind lille Maddike Æggets Skal, og nu faar Moderen travlt med at samle Foder. Hun fylder sin Mavesæk med nærende, søde Safter, som hun gylper op, naar Larverne skal mættes. Efter faa Dages Forløb forvandles disse til Pupper og indspinder sig for mange Arters Vedkommende i Kokoner, aflange, hvidlige Puppehylstre, de fejlagtigt saakaldte Myreæg. Af dem fremkommer snart Arbejdere, der Fig. 243. Myrer i Færd med at pudse sig. overtager alt Arbejde i og uden for Boen, medens Modermyren fremtidig kun har at lægge Æg. - Der er nok at tage fat paa, og synderlig Tid faar de enkelte Myrer ikke til at tænke paa sig selv. Dog er de ikke ligegyldige for deres Personer, og navnlig er de meget renlige. Man kan se dem standse midt under et Arbejde for at pudse og rense sig ved Hjælp af Benene, og under denne Syssel indtager de ofte de forunderligste Stillinger, paa hvilke et af vore Billeder viser nogle Prøver. Undertiden synes de ogsaa at faa Anfald af Dovenskab, under hvilke de driver ørkesløst om, leger med hinanden o. 1. Men deres meste Tid er dog helliget Samfundsarbejdet. Tuen skal udvides for at afgive Plads til de kommende Hærskarers Mangfoldighed, Æggene slikkes, Yngelen passes og mades, Føde til alle skaffes, Hjemmet vogtes og forsvares o. s. v. Alt dette kunde ikke gaa, naar ikke enhver havde sit bestemte Arbejde at tage Vare paa; det synes da ogsaa, at der i Samfundene er gen- nemført en vidtgaaende Arbejdsdeling, saa hver enkelt Arbejder hele Livet igennem kun udfører eet bestemt Arbejde, som den lærer til Fuldkommenhed. Thi selv om det maa indrømmes, at Instinkterne har stort Raaderum ogsaa hos disse Smaadyr, er der ikke Tvivl om, at de er modtagelige for Belæring og samler Erfaring. Vor Klodes Dyr, 5 3