SNELEOPARDEN.
545
Planteføde, hvilket Knudetændernes stærke Udvikling bestyrker; men der vides som sagt
saare lidt om dens Livsførelse, da den holder sig fjernt fra beboede Steder og færdes dybt
inde i de vildsomste Urskove.
med
Byg-
l fe-
Et andet, endnu lidet kendt Højfjældsdyr er Sneleoparden (Felis uncid), der bebor
de højestliggende Skove i Altai og andre central-
asiatiske Bjærgstrøg. Den er paa Størrelse
en almindelig Leopard og ligner denne i
ning, men afviger fra den
ved flereEjendommeligheder. i
DensHaarlag er tæt og varmt, W
om Vinteren bliver Haarene |
paa Siderne saa lange, at de f\.
slæber efter den,naar dengaar,
lavbenet som den
er. Poterne er del-
vis haarklædte og-
saa paa Under-
siden , mellem
Trædepuderne.
Pelsens Farve er
hvid eller hvidgul
med mange sorte,
runde og mange-
kantede , jævnt
fordelte Pletter, af
hvilke nogle er
ringformet sam-
menstillede med
et lille hvidt Parti
i Midten.
Sneleoparden
har sin Bo i Klip-
pehuler og forbli-
ver i Højf jældene
hele Aaret om.
Den lever væsent-
ligt af de store
W
Fig. 318. Bambusbjørnen.
Hønsefugle (Ullar’er og andre), paa hvilke dens Hjemstavn er saa rig, samt af Harer,
Pibeharer og andre mindre Pattedyr. Dog tager den ogsaa større Dyr, bl. a. Geder og
Faar, og selv Heste er ikke sikre for den. Den synes at være temmelig fredelig og alt andet
end sky; det falder den ikke ind at overfalde Mennesker, men den sætter sig dog tappert
til Modværge, hvis den angribes eller nogen kommer dens Unger for nær. Efter hvad der
er os berettet af en af de faa Europæere, der er nogenlunde kendte med dens Færd, synes
den at være mindre Natdyr end de fleste andre Kattearter.
Vor Klodes Dyr.
67