Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. Bygning, de L Fig. 319. Genettakatte. 546 Skønt paa ingen Maade noget Højfjældsdyr er den eneste europæiske Repræsentant for Desmerdyrene (Viverridæ), Genettakatten (Viverra Genetta), dog væsentligt knyttet til Bjærge og klipperige Egne. Som alle til denne Familie hørende Dyr er den lavbenet, langhalet og overordentlig slankt bygget. Dens x/2 M- lange Legeme er utrolig smidigt, saaledes at den i sine Bevægelser, naar den sniger sig frem med den c. 40 Ctm. lange Hale ret udstrakt, virkelig minder om en Slange eller snarere om et stort Firben. Den er ud- præget Natdyr og sover Dagen bort i Smuthuller mellem Sten og i Klippespalter, medens den om Natten gaar paa Rov efter mindre Gnavere, sovende Fugle, Fjerkræ o. 1. Den sni- ger sig lydløst ind paa sit Bytte og b em ægtiger sig det ved et langt, sikkert Spring. Genettakattens korte, spidse Hoved minder om Maarenes, medens andre Træk i dens 5-taaede Poter med tilbagetrækkelige Kløer f. Eks., snarest henleder Tanken paa Kattene. Det gul- graa, med sort plettede, fint, kort og glathaarede Skind falder i Farver nøje sammen med Klip- perne, mellem hvilke Dyret lever, saaledes at det ikke er let at faa Øje paa, saalænge det holder sig ubevægeligt, selv naar det mod Sæd- vane har vovet sig ud ved højlys Dag. Den fyldigt behaarede Hale er sortringet. Middelhavslandene, navnligNordafrika,men ogsaa Spanien og det sydlige Frankrig, er Ge- nettakattens Hjem; den gør en Del Nytte ved at forfølge Rotter og Mus, men paa den anden Side kan den blive til Besvær ved sine Besøg i Dueslag og Hønsegaarde, som den let skaffer sig Adgang til, da den baade klatrer godt og kan tvinge sit smidige Legeme ind gennem meget smaa Aab- ninger. Her myrder den værre næsten end nogen Maar og viger sjældent Pladsen, før alt levende er ihjelbidt. Derfor, og fordi dens Skind er et værdifuldt Pelsværk, forfølges den mange Steder ivrigt. I Nordafrika holdes den ofte tam i Husene, hvis ubudne Gæster af Gnavernes Æt den bedre end nogen Kat udrydder og bortskræmmer. Men den stærke Desmerduft, den, som andre Dyr af dens Familie, udsender, og som stammer fra en i For- bindelse med Kønsdelene staaende Kirtel, gør den utaalelig for nogetledes kultiverede Lugteorganer. Et Hus, hvori en tam Genettakat færdes, stinker værre end en Ulykke fra Kælder til Kvist. For øvrigt er den som tæmmet fredelig og indsmigrende, venlig og stil- færdig, saa den for dem, der kan taale eller som mange Orientalere sætter Pris paa dens Duft, er et meget anbefalelsesværdigt Husdyr. Den forplanter sig sparsomt i Fangenskab,