SNEFINKEN.
551
lodiske Sang høre. I en tæt Alperosebusk eller i en Klippespalte, men altid saa skjult som
muligt bygger den sin halvkugleformede Rede af Mos, Plantetrævler, Græsstraa o. 1. og
udforer den blødt med fint Mos, Uld og Fæhaar. To Gange i Sommerens Løb lægger og
udruger Hunnen 4 til 6 blaagrønne Æg. Langt ud paa Efteraaret forbliver den lille Fugl
i sit højtliggende Sommer-
hjem; livligt kvidrende trodser
den Regn, Slud og de første,
barske Vinterstorme, men naar
Snemasserne for Alvor begyn-
der at falde, maa den fortrække
til mildere Egne, hvor den kan
finde Frø nok til at opholde
Livet. Man ser den da i Dalene
eller ude i det Bjærgene om-
givende Lavland i Selskab med
andre Smaafugle besøge Lands-
byer og Landeveje for at samle
spildt Korn og granske Heste-
nes Efterladenskaber.
Den arktiske Snespurvs
Plads udfyldes i Mellemeuropas
Bjærge af S n e f i 11 k e n (.Monti-
fringilla niv alis), en Finkeart
paa c. 20 Ctm.s Længde, graa
og brun paaOversiden med sort
Strube, smudsighvidt Bryst og
Bug og med Vinger, hvis indre
Del er sort, medens deres ydre
Parti er snehvidt. Sommeren
igennem opholder den sig saa
højt oppe i Bjærgene som mu-
ligt, i Rugenden parvis, senere
familievis eller i større Flokke.
Den er i stadig Bevægelse, idet
den snart tripper rastløs om
paa Klipperne, snart flyver
muntert fra Sted til Sted under
idelig Pippen. Kun i Forplantningstiden hører man den synge, hvis ellers de taa, tarvelige,
til Dels ildelydende Toner, den giver fra sig i Sammenhæng, kan kaldes Sang. I Klippe-
revner eller i S en nhytternes Tage bygger den en stor, tykvægget Halmrede, udforet med
Uld, Fjer o. 1., i hvilken den lægger 4—6 snehvide Æg. Ungerne fodres af begge For-
ældrene med Insekter, Larver, Edderkopper og sligt, medens baade de og de gamle om
Vinteren maa leve af Frø.
Det er forunderligt, hvor fast denne lille Fugl hænger ved sine, tor alle Vej digets