LAMMEGRIBBEN.
561
den, uden at den tager mindste Skade derved. I Løbet af faa Timer opløses Knoglerne
fuldstændigt, saaledes at al Marv, Fedt, Lim o. s. v. opsuges af Tarmene, medens den fos-
forsure Kalk gaar bort i stor Mæng-
de med Ekskrementerne.
Det er atter og atter blevet for-
talt, og lige saa ofte blevet benæg-
tet, atLammegribben bruger at lade
store Knogler, som den ikke kan
faa Bugt med paa anden Vis, falde
ned højt oppe fra Luften af, for at
de kan knuses imod Klipperne. Del-
er i Virkeligheden ingen Grund til
at tvivle herom, da vi jo ved, at
Kragen f. Eks. bærer sig ligedan ad
med Skaldyr. Og fra Grækenland,
hvor en væsentlig Del af Lamme- I
gribbens Føde udgøres af de der
saa talrige Landskildpadder, beret-
tes, at den anvender samme Frem-
gangsmaade over for dem. Man
maa nære saare ringe Tanker om
Dyrenes Aandsevner, naar man kan
tvivle om, at en saa enkel Vane kan
have uddannet sig hos en Fugl, j
Hvor ofte maa det ikke tilfældigt
være sket, at en Lammegrib har tabt
en stor Knogle eller en Skildpadde
ned paa Klipperne, saa de blev knu- ( (
ste, og hvor let maa ikke dette have
kunnet føre til, at den blev belært
ved Erfaringen 1 At Ungerne har
efterlignet eller lært Forældrenes
Fremgangsmaade, er ikke saa for-
underligt, og paa den Maade har Vanen gennem Tidernes
Løb kunnet fæstne sig.
For øvrigt stemmer Lammegribbens daglige Vaner om-
trent overens med, hvad vi ovenfor har berettet om Konge-
ørnen. Hvert Par har — eller havde i alt Fald i Alperne —
sit bestemte Revier, som det systematisk gennemsøger 2 Fig ^6. Lammegrib.
Gange om Dagen, sine bestemte Hvilepladser, Drikkesteder
o. s. v. Bade synes uundværlige for den, og den opsøger navnlig efter ethvert Maaltid et
Vandsted, i hvilket den pjasker sig ganske vaad og gennemblødt, for derpaa omhyggeligt
at rense sig, ordne Fjerene og lade sig gennemtørre af Sol og Vind. Hvor den ikke be-
høver at frygte Forstyrrelser eller Forsøg paa Redeplyndring, staar dens Reder ofte for-
Vor Klodes Dyr. ■ ^9