Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STIKMYGGENE.
587
forskellige Snyltehvepse, men kun for de færrestes Vedkommende er deres Livshistorie
bekendt*og Arten bestemt. Om een lille, kun en Mm. lang Snyltehveps (Polynema natans)
vides det, at den ogsaa som fuldt udviklet Insekt lever i Vandet, i hvilket den svømmer
omkring ved Hjælp af Vingerne, der er omdannede til blodfyldte Sække, som tillige an-
tages at fungere som Gæller. Den anbringer sine Æg i en lille Vandnymfes Æg, af hvilke
dens Larver lever. En anden lille Hveps (Agrioiypus armatus) lever som fuldt udviklet i
Luften, men kryber ned ad Vandplanterne for at opsøge Vaarfluelarver, i hvilke den an-
bringer et Æg. Den af dette klækkede Larve skaaner sin Værts ædle Dele, til denne har
forpuppet sig, saa opæder den ham ganske paa Kitindelene nær og forpupper sig derpaa
i hans Hylster, som den forsyner med et langt, baandformet Vedhæng af stivnet Spind-
masse. Betydningen af dette Baand er ukendt, det vides kun, at Snyltehvepsepupperne
omkommer, naar det skæres bort.
Alle ferske Vande vrimler til visse Tider af Myggelarver, idet nogle Arter holder
sig til mudrede, solhedede Damme og Pytter, andre til større Søers plantefri Dele og atter
andre til ilende, klare Strømme. Det er os umuligt at faa Plads til at beskrive de mange
Former, vi maa indskrænke os til at om-
tale nogle af de almindeligste.
I Grøfter, Vandtønder og lignende Ste-
der træffer man Larverne af de forskellige
Stikmyg (Culices). Selve Myggene er al-
menkendte. Hannen, der er kendelig ved
sine smukke, fjerformede Følehorn, som
Hunnen mangler, stikker ikke og indtager
overhovedet ingen Næring. Hunnen er
derimod den, der bibringer os de kløende
Stik og suger vort Blod. Naar hun skal til
holder det sidste udstrakt og krydset tæt
at lægge Æg, sætter hun sig paa en Gen-
stand i Vandet, hviler paa de 2 første Benpar og
hen over Vandfladen. Æggene aflægges saa paa denne, forenede til en sammenhængende
Masse hvis Form er givet ved Rummet mellem Benene, der ligesom indrammer dem.
De svømmer paa Vandet som en lille, aflang, oventil hul Skive, en diminutiv Baad, der
ikke kæntres hverken afVind eller Vove.
De af Æggene fremkomne Larver vokser ret hurtigt til og ses snart tumle sig livligt
i Vandet. I Bagenden har de et skraat udstikkende, dobbeltløbet Aanderør og en Tot
Svømmehaar. Ofte kan man, naar alt er stille, se dem ligesom ophængte i Vandskorpen
med Spidsen af Aanderøret over denne, men ved den mindste Forstyrrelse krumbugter
de sig af Sted gennem Vandet ved iltre Kast med Legemet, der er kranset af randstillede
Haarduske.
Ved Forpupningen skifter de Form, idet Forkroppen bliver uforholdsmæssig stor og
udpuklet fortil, hvor den kommende Mygs Hoved, Følehorn, Munddele, Vinger, Ben
o. s. V. fordrer stor Plads. I Nakken har Pupperne 2 Aanderør, ved hvilke de kan hænge
i Vandskorpen, men ogsaa nu er de i Modsætning til andre Pupper fuldt bevægelige og 1
Stand til at bugte sig frem i Vandet.
Omtrent samme Form har Pupperne af Corethra-Arterne, men der er delte Me-
72