Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
STIKMYGGENE. 587 forskellige Snyltehvepse, men kun for de færrestes Vedkommende er deres Livshistorie bekendt*og Arten bestemt. Om een lille, kun en Mm. lang Snyltehveps (Polynema natans) vides det, at den ogsaa som fuldt udviklet Insekt lever i Vandet, i hvilket den svømmer omkring ved Hjælp af Vingerne, der er omdannede til blodfyldte Sække, som tillige an- tages at fungere som Gæller. Den anbringer sine Æg i en lille Vandnymfes Æg, af hvilke dens Larver lever. En anden lille Hveps (Agrioiypus armatus) lever som fuldt udviklet i Luften, men kryber ned ad Vandplanterne for at opsøge Vaarfluelarver, i hvilke den an- bringer et Æg. Den af dette klækkede Larve skaaner sin Værts ædle Dele, til denne har forpuppet sig, saa opæder den ham ganske paa Kitindelene nær og forpupper sig derpaa i hans Hylster, som den forsyner med et langt, baandformet Vedhæng af stivnet Spind- masse. Betydningen af dette Baand er ukendt, det vides kun, at Snyltehvepsepupperne omkommer, naar det skæres bort. Alle ferske Vande vrimler til visse Tider af Myggelarver, idet nogle Arter holder sig til mudrede, solhedede Damme og Pytter, andre til større Søers plantefri Dele og atter andre til ilende, klare Strømme. Det er os umuligt at faa Plads til at beskrive de mange Former, vi maa indskrænke os til at om- tale nogle af de almindeligste. I Grøfter, Vandtønder og lignende Ste- der træffer man Larverne af de forskellige Stikmyg (Culices). Selve Myggene er al- menkendte. Hannen, der er kendelig ved sine smukke, fjerformede Følehorn, som Hunnen mangler, stikker ikke og indtager overhovedet ingen Næring. Hunnen er derimod den, der bibringer os de kløende Stik og suger vort Blod. Naar hun skal til holder det sidste udstrakt og krydset tæt at lægge Æg, sætter hun sig paa en Gen- stand i Vandet, hviler paa de 2 første Benpar og hen over Vandfladen. Æggene aflægges saa paa denne, forenede til en sammenhængende Masse hvis Form er givet ved Rummet mellem Benene, der ligesom indrammer dem. De svømmer paa Vandet som en lille, aflang, oventil hul Skive, en diminutiv Baad, der ikke kæntres hverken afVind eller Vove. De af Æggene fremkomne Larver vokser ret hurtigt til og ses snart tumle sig livligt i Vandet. I Bagenden har de et skraat udstikkende, dobbeltløbet Aanderør og en Tot Svømmehaar. Ofte kan man, naar alt er stille, se dem ligesom ophængte i Vandskorpen med Spidsen af Aanderøret over denne, men ved den mindste Forstyrrelse krumbugter de sig af Sted gennem Vandet ved iltre Kast med Legemet, der er kranset af randstillede Haarduske. Ved Forpupningen skifter de Form, idet Forkroppen bliver uforholdsmæssig stor og udpuklet fortil, hvor den kommende Mygs Hoved, Følehorn, Munddele, Vinger, Ben o. s. V. fordrer stor Plads. I Nakken har Pupperne 2 Aanderør, ved hvilke de kan hænge i Vandskorpen, men ogsaa nu er de i Modsætning til andre Pupper fuldt bevægelige og 1 Stand til at bugte sig frem i Vandet. Omtrent samme Form har Pupperne af Corethra-Arterne, men der er delte Me- 72