Vor Klodes Dyr 1

Fig. 364. Skivesnegl. 6OO DE PALÆARKTISKE DYR. riet se den gribe og udsuge baade Salamanderlarver, Haletudser og Fiskeyngel. Dens Bid er ikke blot dræbende for mindre Dyr, men ogsaa giftigt og smertefuldt for Mennesker. I Almindelighed nyder den sit Maaltid i Klokken eller siddende paa en eller anden Gen- stand over Vandet, men man kan ogsaa se den ride paa en lille Fisk, som den har bidt i Nakken og suger paa af al Kraft, medens det forpinte Dyr svømmer om i Vandet. I Par- ringstiden bygger Han og Hun Klokker tæt ved hinanden og forbinder dem med en Luft- gang, ja undertiden opholder de sig endog en Tid lang i samme Klokke. Æggene lægges og vogtes, indspundne i et Spind, i Hunnernes Klokke, til hvilken de spæde Unger ogsaa holder sig en kort Tid for derpaa at spredes og spinde sig hver sin diminutive Luftbehol- der. Vinteren tilbringer Vandedderkop- pen i tomme Snegleskaller eller hule Stængelstumper, hvis Aabninger er til- spundne. Ogsaa. af M i d e r lever et Antal Ar- ter i Vandet, dels fritsvømmende, dels som Snyltere paa andre Vanddyr. Navn- lig paa Skorpiontæger ses ofte hele Sel- skaber af snyltende Mideunger. Meget almindelige er i de ferske Vande forskellige Snegle. Nogle af dem hører til Forgællesneglene (Prosobrancliiata), der aander ved Gæl- ler, som har Plads i Kappehulen. De er særkønnede, og Ungerne gennemgaar hos flere af Ferskvandsformerne deres Udvikling i Ægget, inden de forlader Moderens Æggeleder, saaledes at de fø- des levende og med Skal, i alt væsentligt lig Forældrene. Herhen hører Sump- sneglene (Paludinæ), af hvilke en Art, P. vivipara, forekommer i stillestående Vande, hvor den for det meste kryber om paa Bunden eller paa Planterne, som den lever af. Skallen er normalt højresnoet, med vid Munding og faa Omgange, samt tegnet med 3—4 parallelle, mørke Striber. Foden bærer et Laag, med hvilket Indgangen til Huset kan lukkes. Til Lungesneglene hører de indtil 6—7 Ctm. høje Mosesnegle (Limnæi), blandt hvilke den største, den store Mose s negl (L. stagnatilis), er meget almindelig snart sagt i alle vore Ferskvande. Dens spidse, tynde, højresnoede Skal bestaar af 4—5 Slyngninger, af hvilke den sidste og yngste er den største og bredeste, saa Mundingen bliver meget stor. Den varierer i høj Grad og det baade i Størrelse, Form, Vindingernes Antal, Aab- ningens Form o. s. v. De største Varieteter forekommer i større, planterige Søer, de mind- ste, ligefremme Dværgformer, derimod i smaa, plantefattige Damme dier Mergelgrave. Selve Sneglen er gulgraa eller grønlig med gule Pletter. Den kan strække sig langt ud af sin Skal og kryber ret livligt om paa sin lange, smalle Fod. Naar man holder Mose-