Vor Klodes Dyr 1

DAMMUSLINGERNE. 6öl snegle i et Akvarium, ser man dem glide langsomt frem paa Glasvæggene, hvor disse er bevoksede med et grønt Algeovertræk, som de ved Hjælp af deres Hornkæber afgnaver med stor Iver. Ofte ligger de ogsaa lige i Vandskorpen med Foden opad og bevæger sig hen ad den, som paa en fast Flade, idet de bæres oppe af den som en lille Baad hulede Fod. Aabningen ind til Aandehulen er rund, og Dyrene behøver kun med lange Mellemrum at fylde denne med Luft. Ogsaa Skivesneglene (Planorbes) er i flere Arter almindelige hos os. Deres højre- sn oede Skal er flad, saa den danner en gullig, brun eller sortegraa Skive, og Dyrene har en kortere Fod end Mosesneglene. Aandehulen er delt i to Afsnit, af hvilke det ene fun- gerer som Lunge, medens det andet kan fyldes med Vand, af hvilket dets Vægge formaar at opsuge Luften. Foruden de nævnte bebor et stort Antal, for det meste s ni aa Lungesnegle den palæ- arktiske Regions ferske Vande, for hvilke de har en vis Betydning ved at hjælpe til at tor- tære en Mængde hen- faldende Plantestoffer, som ellers vilde kunne fordærve Vandet navn- lig i Smaadamme. De er alle Hermafroditer; men de parrer sig dog og lægger Æg, der ofte er indhyllede i en, til forskellige Genstande fastklæbet Slimmasse. Blandt de i Fersk- vand forekommende Muslinger spiller hos os Da ni m u s - Fig. 365. Dammusling. lin ge r n e den største Rolle. Den, der har set et større Antal af disse Muslinger fra forskel- lige Findesteder, vilde let kunne faa den Tro, at de forekommer i et stort Antal Arter, saa variable er de med Hensyn til Størrelse, Skallens Form og Beskaffenhed, Farve o. s. v. I Virkeligheden hører de alle til een Art, den store D a m musling (Anodonta mutabilis), der er i høj Grad plastisk og let paavirkelig af de skiftende Omgivelser. Dens Skaller kan opnaa en betydelig Størrelse, indtil 20 Ctm. i Længde og 11 i Bredde, men de er ikke synderlig tykke. Udvendig er de gulbrune eller graalige, ofte med mørkere Længde- striber, indvendig smukt perlemoderglinsende. Som de fleste andre Muslingers lukkes de ved to stærke Muskler, der indvendig forbinder Skal med Skal, medens de aabnes automatisk, saa snart Musklerne slappes, ved et elastisk, under Lukningen sammentryk- ket Baand, der forener Skallerne ved deres øverste Berøringssted, Hængselet. Skallerne bestaar ligesom Sneglenes væsentligst af kulsur Kalk, der dog udvendigt er dækket af et hornagtigt Lag. Dammuslingerne ligger mere eller mindre nedgravede i Vandenes Bund, i hvilken de ved Fodens Hjælp arbejder sig langsomt frem i bugtede Linier. Op over Dyndet rager Bagenden med de gabende Aande- og Kloakaabninger. De er særkønnede og udvikler en Vor Klodes Dyr. 74