Vor Klodes Dyr 1

602 DE PALÆARKTISKE DYR. utrolig Masse Æg, hvis Antal man hos et stort Eksemplar har kalkuleret til 400,000. Disse Æg udklækkes mellem Moderdyrets Gæller, og Larverne er forsynede med ejendomme- lige, nedad spidst tilløbende Skaller. Der danner sig hos dem Byssustraade, som flotterer i Vandet, naar Larverne, efter at have forladt deres Ophav, ligger paa dettes Bund. Kommer en Fisk svømmende lavt hen over det lille Væsen, faar Traadene let fat i dens Skæl, saa Larven bliver slæbt med. Naar den kommer i Berøring med Fiskens Hud, vokser denne ud over den, saa den kommer til at ligge i en Hulhed, i hvilken den forbliver i 2—3 Maa- neder. Saa bryder den ud og lever Livet videre paa Fædrenes Vis, idet den ernærer sig af de mange bitte smaa Dyr, Vandet fører ind i dens Kappehule og hen til dens Mund. Til Gengæld for Fiskenes ufrivillige Gæstfrihed yder Dammuslingen deres Yngel Ly, thi man kan i dens Gællehule finde indtil en halv Snes eller flere spæde Fiskefostre af forskellige Arter, som formodentlig lever højt paa dens Æg og Unger. For øvrigt kan det ikke være nogen Nødvendighed for Muslingens Larver at snylte paa Fiske, eftersom man i ganske fisketomme Vande træffer Dammuslinger, der formerer sig livligt. Foruden Dammuslingerne forekommer der en anden Gruppe af større Muslinger i de palæarktiske Ferskvande, de nemlig, der hører til Slægten Unio. De træffes ogsaa i flere Arter hos os, men den eneste, der økonomisk set er af Betydning, Ferskvands- per 1 emus lin gen (U. margaritifera), forekommer ikke i Danmark, hvorimod den ikke er sjælden i Norges og Sverrigs Bjærgelve. Den kan kun trives i koldt, klart, rask rin- dende, kalkfattigt Vand uden synderlig Plantevækst. Ogsaa den ligger nedgravet i Bunden, og dens rolige, kontemplative Liv synes at bekomme den vel, thi man har Bevis for, at den kan blive meget gammel. Enkelte af disse Muslinger indeholder mellem Kappefligene og Skallerne smukke, un- dertiden store og værdifulde Perler, der maa opfattes som Dannelser, ved hvilke Dyret søger at værne sine formodentlig ømtaalige Bløddele mod Irritation af smaa fremmede Legemer. Uden om saadanne lægger sig Skal paa Skal af smukt perlemoderglinsende kul- sur Kalk, til en større eller mindre Perle er dannet. Ferskvandsperlefiskeriet har dog intet- steds givet noget stort, blivende Udbytte, og alle Forsøg baade paa kunstig Avl af Mus- lingerne og paa at tvinge dem til at danne Perler, er hidtil mislykkede. Vi kan ikke omtale de mange mindre Muslinger, som huses i vore ferske Vande, men maa nøjes med at sige nogle Ord om en enkelt, Dreyssena polymorpha, der frembyder flere interessante Træk. Den ligner nærmest en lille, 1—2 Ctm. lang, tyk Blaamusling, om hvilken den ogsaa minder derved, at den spinder Byssustraade, med hvilke den, ofte i hele Klumper, hæfter sig til Genstande i Vandet. Denne Byssus afsondres af nogle Celler, der ordnede rækkevis ligger i en Fold paa Dyrets Fod. Dens Hjemstavn er de Floder, som udmunder i Sortehavet, men paa een Gang optraadte den omkring Aar 1825 i det nedre Løb af en Mængde i Øster- og Nordsøen mundende Vandløb, uden at det er muligt at forstaa, hvorledes den fandt Vej dertil. Man har antaget, at den blev bragt derhen af Skibe, ved hvis Bund den skulde have hængt sig fast, men det er umuligt, da Saltvand dræber den hurtigt. Det kan heller ikke tænkes, at den er ført omkring ad Kanaler i Landenes Indre, thi den optraadte først ved og udbredte sig fra Flodernes Mundinger. Ogsaa hos os har den vist sig i Mængde, f Eks. i Søerne omkring København, hvorfra den fandt Vej til Vandvæsenets Filtre og Rørledninger, som den ikke helt sjældent har tilstoppet eller forsnævret. Muligen har Vandfugle spillet en Rolle ved dens Udbredelse.