Vor Klodes Dyr 1

RUNDMUNDENE. ^°3 De økonomisk vigtigste Beboere afVandet, ikke mindst af det ferske Vand, er Fiskene, der ogsaa biologisk set spiller en meget betydende Rolle. Faa Dyr er saa udelukkende tilpassede til Livet i Vandet som disse, og i alle ferske Vande, der ikke er alt for urene og iltfattige, kan der, blot de ikke til Tider tørrer helt ind, leve Fisk. En Betingelse for deres Eksistens er dog den, at Vandet huser en ikke for sparsom Plantevækst, thi selv om de saa at sige alle lever væsentligst af Dyr eller dyriske Stoffer, da ingen af dem, som Forsøg har vist, kan fordøje Planternes Stivelse i raa Tilstand, er Plantevækst dog nødvendig som Ernæring for de Dyr, af hvilke de lever. Kun Søerne højt oppe i Bjærgene mangler Fiske- bestand, idet de er saa plantefattige, at næsten intet lavere Dyreliv kan udvikle sig i dem, ligesom de ogsaa er tilfrosne en saa stor Del af Anret, at Fiskene vilde kvæles i dem. Det kan forbavse, at saa mange ganske isolerede Ferskvande har en rig Fiskebestand, thi man skulde synes, at netop disse Dyr maa have Vanskelighed ved at brede sig uden gennem deres eget Element. Her maa imidlertid forskellige Forhold tages i Betragtning. Først at Vande, der nu er uden Til- og Afløb, kan have været anderledes stillede i ældre Tider, idet geologiske Forandringer kan have isoleret dem, efter at Fisk var indvandrede. Dernæst kan Fisk under visse Omstændigheder udbredes gennem Luften. En Skypumpe kan, det har man Beviser for, føre baade levende Fisk og Rogn med sig, og denne sidste kan hænge ved Vandfugles Fødder eller Næb og transporteres maaske endog langt bort til et nyt Vand uden at indtørres og gaa til Grunde. For Aalens Vedkommende maa det ogsaa erindres, at den kan vandre et Stykke over Land og saaledes besætte Vande, der er absolut uden Forbindelse med andre. Endelig har Mennesket alt fra tidlig I id af bestræbt sig for at overføre Fisk fra Vand til Vand og for at besætte fisketomme Vande med mad- nyttige Fiskesorter. Naar vi skal forsøge paa i Korthed og overskueligt at skildre de palæarktiske Fersk- vandsfisk, vil vi begynde med dem, der kun tilbringer en Del af deres Liv i det ferske Vand. Det gaar nemlig her som overalt i Naturen: skarpe Grænser kan ikke trækkes. Mange Fisk kan lige saa vel leve i salt som i brakt og fersk Vand, andre kan, naar Over- gangen ikke er for brat, vænne sig til at gaa fra det ene over i det andet. Selv saa udpræ- gede Saltvandsfisk som Torsk, Rødspætter og Skrubber vandrer ofte milevidt op i vore Aaer, ja i den nu udtørrede Gaardbosø i Vendsyssel, der engang havde staaet i Foibindelse med Vesterhavet, levede og ynglede Rødspætten. Paa. den anden Side ei det cn bekendt Sag, at baade Gedde og Aborre kan trives i Vand, hvis Saltholdighed er ret betydelig, og en saa udtalt Ferskvandsfisk som Karpen har vænnet sig til det kaspiske Havs meget salte Vand. Det kan derfor ikke forbavse, at saa mange Fisk gaar fra det salte Vand op i det ferske for at yngle, medens i alt hald en enkelt følger den modsatte Fremgangsmaade. Laveststaaende blandt alle Fisk er, naar vi ser bort fra Trævlemunden (.Amphioxtts), Rundmundene (Cyclostomi), langstrakte, aaleagtige Dyr uden Lemmer (parrede Finnei) med et simpelt Bruskskelet og lige Hale. Munden er en rund Sugemund uden egentlige Tænder men med en Slags Horntænder. Til dem hører N løjerne (n. Negcnøieine) eller Lampretterne, der har 7 smaa Gællespalter hen langs Halsens Sidei, som hvei fører ind til sin Gællehule, der dog staar i Forbindelse med Naboerne. Hos os forekom- mer 3 Arter, af hvilke Havlampretten (Petromyzon mannus) kan blive 1 M. lang, medens Flodlampretten (P. fluviatilis) sjældent maaler over 40 Ctm. Disse to Alter trækker fra Hivet op i Floderne for at lege, medens den lille Niøje, n. Negenøie (/. 74*