Vor Klodes Dyr 1

LAKSENE. 605 Saavel disse som det kaspiske Havs Arter vandrer massevis op i Floderne for at lege, hvilket betinger det store Størfiskeri i Donau og i de sydrussiske Floder. Det er navnlig Rognen, man efterstræber, thi af den fremstilles den kostbare Kaviar, og da en Stør paa 1400 Kilos Vægt har Rognsække, der vejer 400 Kilo, kan man forstaa, at et rigt Fiskeri kaster store Summer af sig. For øvrigt kender man ikke videre til Størens Liv, efter at den har forladt Floderne, det vides kun, at den lever væsentligst af lavere Dyr, om den end at og til ogsaa tager Smaafisk. De første Par Aar af sit Liv tilbringer den i Ferskvand. Nogle ak de smukkeste ak alle Fisk er Laksene (Salmonidoz), dei tilhøi ei den noidligc Halvkugle baade paa den gamle og den nye Verdens Side. De kendes særligt paa, at de bagved den egentlige Rygfinne har en mindre Fedtfinne uden Straaler. Laksen (Salmo salar), der har givet hele Familien Navn, er en langstrakt, sammentrykt, fint formet Fisk af betydelig Størrelse, med et lille Hoved, hvis Snudeparti er temmelig langt. Dens Farver genfinder vi mere eller mindre rene og udpræ- gede hos de fleste af dens Slægtninge: Ryg- gen er blaagraa, Siderne sølvglinsende, Bugen lysende hvid; nogle faa mørke Smaapletter er strøede ud over Ryg og Sider, men meget faa af dem træffes neden for Sidelinien. Dens Længde kan stige til M., dens Vægt til 45 Kilo, men saa store Stykker er i vor Tid yderst sjældne uden for Europas nordligste Fig. 367. Stør. Flodsystemer. Laksen gaar op i Floderne for at lege, fra Nordspanien af til Sibiriens Grænse, paa Island og i Vestgrønland samt i Nordamerika ned til Konnektikut. I Norges og Sverrigs Elve er den almindelig Gæst, hos os besøger den kun enkelte af de største, jydske Aaer, navnlig Gudenaa. I sydligere Egne, i Rhinen f. Eks., viser den sig i Flodmundingerne, saa snart Isen bryder op, og hos os kan de første Laks allerede melde sig i Februar eller Marts, hvorefter Trækket bliver ved i Maj og Juni. De største kommer først, de mindre og yngste sidst, og Rognfiskene indfinder sig gennemgaaende nogle Dage før Mælkerne af tilsva- rende Størrelse. I Flodens Munding, hvor Vandet er brakt, opholder Stimerne sig nogen Tid, inden de gaar videre op ad Vandløbet, som skulde de vænne sig gradvis til Over- gangen fra salt til fersk Vand. Naar Laksen kommer ind fra Havet, er den fed og stærk, smukt sølvglinsende med mørke Pletter, men efterhaanden som den kommer højere op i Flodløbene forandrer dens Farver sig, idet de bliver mørkere og mindre klare, medens Pletterne bliver røde. Køns- stofferne modnes lidt efter lidt under Vandringen, der i den første lid gaar langsomt for sig; først hen mod Gydetiden kommer der rigtig Fart i Fisken, som nu arbejder sig rask op mod Flodens øvre Løb. Hvor højt Laksene gaar op, afhænger af mange Forhold, men