Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
Jl 606 DE PALÆ ARKTISKE DYR. stiller der sig ingen Hindringer i Vejen for deres Vandring, trænger de helt op i Bjærg- landene. Dog skyr de alt for lavvandede Smaabække, men holder sig til Steder, hvor der i alt Fald er Vand nok til at dække dem. Paa den anden Side maa de ofte standse tidligt, naar et uoverstigeligt Vandfald forbyder dem at gaa højere op. Thi vel kan de, kraftige som de er, overvinde mange Hindringer og arbejde sig op mod stride Strømme, men Fald med over 5 Mt.s lodret Højde kan de ikke klare, og selv lavere stopper dem, naar der ikke er forholdsvis roligt og nogenlunde dybt Vand umiddelbart neden for dem. Thi saadant er heldigst for Laksens Spring, i det kan den formelig tage Tilløb, inden den ved et kraftigt Slag med hele Bagkroppen smælder sig op afVandet, saa den i en Bue slynges 2 til 5 Mt. op i Luften og 4 til 6 Mt. frem. Lykkes Springet den ikke første Gang, prøver den det atter og atter, og mangen Gang har den Held til at overvinde en Hindring, som skulde synes uoverstigelig. Man har i Norge Bevis for, at Laks har klaret en Fos paa 5 Mt.s lodret Højde i eet Spring. I Oktober til Februar finder Æglægningen Sted. Hver Hun udvælger sig en Plads, der synes hende passende, helst i en lavvandet Strømiling med Grus- eller Sandbund. Her danner hun en lang, flad, trugformet Huling i Bunden, idet hun tager Tilløb mod Strømmen og borer Snuden ned i Gruset, saa den ligesom pløjer en Fure i dette. Hver Gang hun har lagt et Parti Æg, forlænger hun Hulingen, hvorved det opstødte Materi- ale driver med Strømmen og lægger sig over disse. Hun er bleven fulgt til Stedet af flere gydefærdige Hanner, der bl. a. kendes paa, at deres Underlæbe er vokset ud til en brusket, opad krummet Krog, og mellem hvilke det ikke sjældent kommer til blodige Kampe. Den sejrende blandt dem, og mangen Gang tillige flere Smaahanner, befrugter Æggene. Hun- nen bryder sig tilsyneladende ikke det mindste om Hannerne og deres Slagsmaal, men forlader den store Han hende, opsætter hun, selv om der er gydefærdige Smaahanner nok lil Stede, al videre Æglægning, til hun har hentet sig en ny Mage. Hele Legen varer op mod en halv Snes Dage, og naar den er forbi, er baade Hanner og Hunner saa udmattede, at de knap kan svømme. Dette er ikke underligt, naar man tager i Betragtning, at de mange Gange aldeles ingen Føde har taget til sig, siden de forlod det salte Vand for fra et halvt til et helt Aar siden. Mærkelig nok synes Forholdet i denne Henseende at være forskelligt for de forskellige Floders Vedkommende. I nogle siges Laksene absolut at faste, saaledes at deres Mavesæk allerede tidligt under deres Opvandring er ikke blot tom, men sammenfoldet og rynket og Tarmene helt sammenklappede, ja endog undertiden sammenvoksede saaledes, at der intet indre Hulrum er at opdage. Men andetsteds æder de i alt Fald en Del af Tiden, hvilket bedst kan skønnes af det rige Sports- fiskeri, som finder Sted i engelske, irske, skotske og norske Floder. Hvis Laksene ikke brød sig om Bytte under deres Vandring op ad Floderne, lod de vel baade Fluer og kun- stige Fisk være i Fred. Men hvorom alting er, i den sidste Tid før Gydningen tager ingen Laks Føde til sig, og dens Kød, som, da den steg op, var fedt og smukt rødt, er nu magert, bleggult eller smudsig hvidt og lidet velsmagende. De udlegede Laks er magre, deres Farver af blegede og de selv kraftesløse, hvorfor de hurtigst muligt lader sig drive med Strømmen og svøm- mer af Sted ud mod Havet, hvor de snart æder sig fede og stærke og faar deres smukke Udseende igen. Som Eksempel paa, hvor hurtigt en Laks kan tage til i Vægt, skal vi efter Zoologia danica anføre, at en udleget Hunlaks, der fangedes den 31te Marts og vejede 5