Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jl
606
DE PALÆ ARKTISKE DYR.
stiller der sig ingen Hindringer i Vejen for deres Vandring, trænger de helt op i Bjærg-
landene. Dog skyr de alt for lavvandede Smaabække, men holder sig til Steder, hvor der
i alt Fald er Vand nok til at dække dem. Paa den anden Side maa de ofte standse tidligt,
naar et uoverstigeligt Vandfald forbyder dem at gaa højere op. Thi vel kan de, kraftige
som de er, overvinde mange Hindringer og arbejde sig op mod stride Strømme, men
Fald med over 5 Mt.s lodret Højde kan de ikke klare, og selv lavere stopper dem, naar
der ikke er forholdsvis roligt og nogenlunde dybt Vand umiddelbart neden for dem. Thi
saadant er heldigst for Laksens Spring, i det kan den formelig tage Tilløb, inden den ved
et kraftigt Slag med hele Bagkroppen smælder sig op afVandet, saa den i en Bue slynges
2 til 5 Mt. op i Luften og 4 til 6 Mt. frem. Lykkes Springet den ikke første Gang, prøver
den det atter og atter, og mangen Gang har den Held til at overvinde en Hindring, som
skulde synes uoverstigelig. Man har i Norge Bevis for, at Laks har klaret en Fos paa 5 Mt.s
lodret Højde i eet Spring.
I Oktober til Februar finder Æglægningen Sted. Hver Hun udvælger sig en Plads,
der synes hende passende, helst i en lavvandet Strømiling med Grus- eller Sandbund.
Her danner hun en lang, flad, trugformet Huling i Bunden, idet hun tager Tilløb mod
Strømmen og borer Snuden ned i Gruset, saa den ligesom pløjer en Fure i dette. Hver
Gang hun har lagt et Parti Æg, forlænger hun Hulingen, hvorved det opstødte Materi-
ale driver med Strømmen og lægger sig over disse. Hun er bleven fulgt til Stedet af flere
gydefærdige Hanner, der bl. a. kendes paa, at deres Underlæbe er vokset ud til en brusket,
opad krummet Krog, og mellem hvilke det ikke sjældent kommer til blodige Kampe. Den
sejrende blandt dem, og mangen Gang tillige flere Smaahanner, befrugter Æggene. Hun-
nen bryder sig tilsyneladende ikke det mindste om Hannerne og deres Slagsmaal, men
forlader den store Han hende, opsætter hun, selv om der er gydefærdige Smaahanner nok
lil Stede, al videre Æglægning, til hun har hentet sig en ny Mage.
Hele Legen varer op mod en halv Snes Dage, og naar den er forbi, er baade Hanner
og Hunner saa udmattede, at de knap kan svømme. Dette er ikke underligt, naar man
tager i Betragtning, at de mange Gange aldeles ingen Føde har taget til sig, siden de forlod
det salte Vand for fra et halvt til et helt Aar siden. Mærkelig nok synes Forholdet i denne
Henseende at være forskelligt for de forskellige Floders Vedkommende. I nogle siges
Laksene absolut at faste, saaledes at deres Mavesæk allerede tidligt under deres Opvandring
er ikke blot tom, men sammenfoldet og rynket og Tarmene helt sammenklappede, ja
endog undertiden sammenvoksede saaledes, at der intet indre Hulrum er at opdage. Men
andetsteds æder de i alt Fald en Del af Tiden, hvilket bedst kan skønnes af det rige Sports-
fiskeri, som finder Sted i engelske, irske, skotske og norske Floder. Hvis Laksene ikke
brød sig om Bytte under deres Vandring op ad Floderne, lod de vel baade Fluer og kun-
stige Fisk være i Fred.
Men hvorom alting er, i den sidste Tid før Gydningen tager ingen Laks Føde til sig,
og dens Kød, som, da den steg op, var fedt og smukt rødt, er nu magert, bleggult eller
smudsig hvidt og lidet velsmagende. De udlegede Laks er magre, deres Farver af blegede
og de selv kraftesløse, hvorfor de hurtigst muligt lader sig drive med Strømmen og svøm-
mer af Sted ud mod Havet, hvor de snart æder sig fede og stærke og faar deres smukke
Udseende igen. Som Eksempel paa, hvor hurtigt en Laks kan tage til i Vægt, skal vi efter
Zoologia danica anføre, at en udleget Hunlaks, der fangedes den 31te Marts og vejede 5