Vor Klodes Dyr 1

ØRREDEN. 6°7 Kilo, og som blev udsat efter at være mærket, blev fanget igen 37 Dage efter og viste sig at veje 10.625 Gram. Den havde altsaa mere end fordoblet sin Vægt. Laksens Æg er ikke talrige i Forhold til, hvad man træfler hos mange andre Fisk. Man regner omtrent 2000 pr. Kilo Legemsvægt, men hvert er ogsaa paa en lille Ærts Størrelse. Hvornaar de udklækkes, afhænger af Temperaturen, jo lavere denne er, des længere varer det. Den spæde Yngel fortæres massevis af alle Slags Røvere, fra Vand- kalven til Ænderne, og der antages, at der af hver 6—7000 Æg kun bliver een Storlaks. Derfor er den kunstige Opklækning intet Sted bedre paa sin Plads end her, da man ved den dog erholder een god Laks for hver 200 Æg. Lakseyngelen lever af Smaadyr og vok- ser, naar den har Næring nok, saaledes til, at den i det 2det Aar naar en Længde af 15 —16 Ctm. og kan tiltræde Rejsen til Havet. Hvor længe Unglaksene opholder sig her, er endnu omtvistet, idet nogle siger 1/4, andre 1 Aar. Der er intet i Vejen for, at Laksen kan trives uden at komme i Saltvand, hvilket f. Eks. gælder dem, der bebor Venern. Denne Sø repræsenterer for dem Havet, idet de vandrer fra den op i Elvene for at yngle og tilbage efter endt Leg. Derimod kan den ikke yngle i salt Vand, da allerede et meget ringe Saltprocent ødelægger Æggene. Laksefangsten er af Vigtighed navnlig i Storbritannien og Skandinavien, ligesom der ogsaa i Rhinen drives et indbringende Laksefisken. Hos os tages der kun i Frisenvold Laksegaard ved Gudenaaen et større Antal Laks, samt i Østersøen, hvor navnlig born- holmske Fiskere driver Fiskeriet bande med Garn og Krog. Hvor langt Laksen gaai ud i Havet, vides ikke, men det er næppe ret langt. Rimeligvis opsøger den det nærmeste Dyb ud for sin Fødeflod, til hvilken den normalt vender tilbage, hver Gang den skal lege. Herpaa beror det, at man kan besætte et udfisket Vandløb paa ny ved at sætte Lakseyngel ud i det. I Østersøen foretager den dog betydelige Vandringer. Meget nær Laksen staar Ørreden, n. Laksørreten (S. truttet), der undertiden næsten ikke er til at skelne fra den; dog er den i Almindelighed ikke saa elegant formet og har flere Pletter, navnlig neden for Sidelinien. Skønt man nu kun anerkender een Art, maa der dog blandt Ørrederne skelnes mellem en Mængde Varieteter, forskellige i Leve- vis og Udseende, og da navnlig mellem Laksørreden, Søørreden og Bækørreden eller Forellen. Laksørreden vandrer som Laksen op i fersk Vand for at yngle og besøger mange af vore Aaer, ikke blot jydske, men ogsaa fynske, sjællandske og bornholmske. De første fede, sølvglinsende Ørreder indfinder sig i Aaerne i Juni—Juli, men Hovedmassen viser sig dog først i Oktober—November og er gerne mørkere uden Sølvglans, med sodfarvet Bug og mange sorte Pletter. Legen finder Sted om Vinteren og forløber omtrent som Laksens, men Ørreden gaar ofte op i de mindste Smaabække, hvor de knapt kan bane sig Vej. I en saadan Bæk paa Fyen med Udløb i Kattegat stiger hvert Aar Ørreder op, og det Fisk paa indtil et Par Kilo, skønt de kun kan faa Adgang til den under stærkt Høj- vande, og skønt den næsten i hele sit Løb næppe har Vand til at dække dem med. Bæk- ken, hvis hele Længde vel knap er 1500 M., har et meget stærkt Fald, men Ørrederne arbejder sig op i den indtil c. 1000 M. fra dens Udløb, og det er ikke Overdrivelse, naar vi siger, at de mere maa skubbe sig frem end svømme. Trods skaanselsløs Forføl- gelse og skønt det vistnok er ganske undtagelsesvis, om et Par nogen Sinde faar Lov til 2it lege i den, indfinder der sig dog adskillige Fisk i Bækken hvert Aai, sa.a. den bærer