Vor Klodes Dyr 1

AALEN. 609 i Østersø og Kattegat, hvorfra den gaar op i enkelte Aaer, Gudenaa f. Eks. Ifølge Ped- ti ersen holder Smelten sig i Viborgsøerne til Bunden, saa den hverken ses eller fanges uden for Yngletiden i Slutningen ak April, da den kommer op til Overfladen og ind til Land, ja op i Smaabække og Grøfter, hvor den med Briler øses op i Tøndevis. Den har en ubehagelig, stram Lugt, som dog taber sig ved Kogning eller Stegning, og smager, vel tilberedt rigtig godt. I Mjøsen forekommer i Massevis en lille Fisk, som kaldes Lakesild. Det er den lille Maræne (Coregonus albula), der foruden i Mjøsen og enkelte andre norske Søer træffes i en Mængde svenske Søer fra Skaane til Lapland, i Finland og Nordtyskland, samt for Danmarks Vedkommende i nogle af Søerne omkring Himmelbjærget og i Sø- torup og Ulse Søer, i Sydsjælland tæt ved Bregentved. Den bliver knap saa stor som en jævn Sild, med hvilken dens Form og Farve giver den en vis Lighed. Vinteren igennem holder den sig til Søernes Dyb, hvor den ogsaa leger i Oktober—November. Men om Sommeren kommer den op til Overfladen og ind paa lavvandede Steder for at jage de Smaadyr (navnlig Smaakrebs), som udgør dens Føde. For at kunne holde dem tilbage i Mundhulen er den som saa mange Fisk forsynet med et Siapparat. Dens Gællebuer bærer nemlig et Gitterværk af slimhindeklædte Benstave, der vel tillader Vandet, men ikke Smaa- delene i dette at passere. Stallingen (Thymallus vulgaris) træffes i alle tre nordiske Lande: i det sydligere Norge, det nordligere Sverrig og i en Del vestjydske Aaløb. Den kendes let paa sin store, mørke, med røde Længdebaand tegnede Rygfinne og bliver højst 50 Ctm lang med en Vægt af 2 Kilo. Heller ikke den besøger nogen Sinde det salte Vand, men holder sig til kolde, klare, rask strømmende Elve og Aaer, i hvilke Legen finder Sted ved Foraarstide. Vi kan kun lige netop nævne to Fisk, der søger op i Floder for at yngle, nemlig S tamsilden (Clupea finta) og Majfisken (C. alosa), begge kæmpemæssige Sild, den første paa indtil V2, den sidste paa 3/4 Mt.s Længde. Den første trækker op i enkelte af vore Aaer, navnlig i nogle af dem, der munder ud i Limfjorden, hvor ogsaa den anden er taget nogle Gange. De hører egentlig hjemme længere Syd paa ved Vesteuropas Kyster og i Middelhavet. En ejendommelig Stilling indtager Aalen (Anguilla vulgaris), der vel nærmest maa kaldes en Saltvandsfisk, eftersom den yngler i Havet; men mange Individer tilbringer en saa stor Del af deres Liv i det ferske Vand og spiller saa stor en Rolle i dette, at den na- turligst tages med her. Alle kender jo denne slangeagtige Fisk, saa vi spaiei os 1 oligt en Beskrivelse. De mange Former, der af Fiskerne, tidligere ogsaa af Forskerne, antoges for særlige Arter, er i Virkeligheden kun Afændringer, beroende paa Alder, Køn, Opholds- sted, Aarstid o. 1. Vi har, fraset den store Havaal, som aldrig viser sig i Ferskvand, kun een Aaleart, vor gode danske Aal. Den forekommer for øvrigt i største Delen af Europa fra Nordkap til Middelhavet, men ikke i Sortehavsområdet, og dernæst i Kina og Japan, ved Formosa, Borneo og Ny-Zeeland, samt i Nordamerika fra Meksiko og Vestindien til Ka- nada og det sydvestlige Grønland. Der har dannet sig en formelig Mytekreds om Spørgsmaalet: Aalens Forplantning, og der er ikke den Hypotese saa vild, uden at den jo har vundet Tilhængere. Snart skulde Aalen føde levende Unger (Indvoldsorm), snart var der fundet store Æg i den (slugt Fiske- rogn); nogle holdt for, at Aaleyngelen dannede sig »af sig selv« i Hør, dei var lagt til Vor Klodes Dyr. 7 5