Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 369. Aalelarver. Den nederste yngst, den øverste paa Overgangen til Glasaal. 610 Udblødning i Vand (Høraal, Niøjeunger), andre dømte Aalen til at være Hermafrodit eller Han i sin Ungdom og Hun i sin Alderdom o.s.v. Problemet kom efterhaanden næsten til at staa i Klasse med Perpetuum mobile og Cirkelens Kvadratur, ikke mindst fordi der gik og gaar underlige Frasagn om uhyre Belønninger, udlovede til dem, der oplyste, hvor og hvorledes Aalen formerer sig — Belønninger, som kun er til i Folks Fantasi. Nu vides der i de store Træk Besked med Dyrets hele Livshistorie, der i Korthed er føl- gende: Paa varme Forsommerdage finder der en Indvandring Sted i store og smaa Vand- løb af fra Havet kommende, 61/2 til 10 Ctm. lange, indtil penneposetykke, aalelignende Fisk (Glasaal). De er næsten gennemsigtige og kommer ofte til Syne i ganske ubegribelige Masser, saa de kan øses op i Tusind- og atter Tusindvis af Kilos Vægt. Foran Laksegaarde, Vandfald, Sluser, Stigbord og lignende Hindringer stuver de sig sammen i tætte Skarer, og det er morsomt at se, med hvilken Ihærdighed de smaa Dyr kæmper sig frem mod Strømmen, og hvorledes de formaar at bugte sig op ad Skraaninger eller lodrette Vægge, naar de er bevoksede med Alger. De slynger sig omkring disse med deres smidige Lege- mer og arbejder sig støt op, hvor man ikke skulde tro det muligt. Selv betydelige Vand- fold formaar ikke altid at spærre dem Vejen, og de piner sig gennem de mindste Revner mellem Tømmeret i Sluserne. Paa denne Maade naar Aaleyngelen, thi Glasaalene er ikke andet, op i en Mængde Floder, Aaer, Bække og Søer, ja gennem de usseligste, kun til Tider vandførende Grøfter krumbugter de sig frem til Smaadamrne, Mosehuller o. 1. Selv Vande, der aldrig staar i Forbindelse med andre Vande, besætter Aalene undertiden, rimeligvis ved at vandre over Land ved Nattetide gennem fugtigt Græs o. 1. I det ferske Vand opholder de sig saa nogle Aar, hvor mange vides ikke bestemt. De lever her af Rov og er Fiskerognens og Fiske- yngelens værste Fjender. Sejglivede er de, og de kan trives under Forhold, som kun faa andre Fiskearter kan taale. Aalen er et Natdyr, der Dagen igennem ligger nedgravet i Dyndet eller gemt i Huller i Brinker og under Sten, i Krebsehuller f. Eks., hvis Beboere den maaske har fortæret umid- delbart efter deres Hudskifte. Om Natten derimod er den paa Færde for at passe sin Jagt,