Vor Klodes Dyr 1

HUNDESTEJLERNE. L1 og den gaar da villigt paa Krog. Dog bider den ogsaa af og til om Dagen, formodentlig naar Madingen har truffet at lokke den frem af dens Hul. Om Vinteren klumper den sig sammen i Dyndet paa Søernes og Fjordenes Bund, hvor den da stanges i Mængde. Naar den har naaet en vis (ubekendt) Alder, tiltræder den Vandringen ud mod Havet. De saaledes udvandrende, »blanke« Aal er af meget forskellig Størrelse, hvilket dels ligger i, at Hannerne er betydelig mindre end Hunnerne, dels sagtens ogsaa i, at den Størrelse, de i en given Tid naar, er meget varierende, efter som de Vande, i hvilke de har levet, er rige eller fattige paa Føde for dem. Vandringen begynder ud paa Efteraaret og foregaar om Natten, særlig i Uvejrsnætter; ankomne i det salte Vand vandrer Aalene hos os vidcie langs Kysterne Nord paa og fra Fjordene ud i dybere Havdele. Disse Vandreaal er ikke kønsmodne, men man kan dog paavise Kønskirtlerne hos dem; Hunnernes indeholder flere Millioner ganske smaa, umodne Æg. Hannerne er langt mindre og færre end Hun- nerne. En stor Mængde Aal gennemgaar vistnok deres Udvikling i det brakke Vand dybt inde i Fjorde og i Flodmundinger, og under Opvæksten, hvad enten den foregaai hei eller i Ferskvand, kaldes de »gule Aal«, paa Grund af Sidernes citrongule Farve. I Mod- sætning til de »blanke Aal« mangler de Metalskær. Man har til Dato ikke fundet kønsmodne Aal nogetsteds, men der er ingen Tvivl om, at de udvikles i Havdybderne, hvor Legen ogsaa maa foregaa. Derfra vandrer Yngelen saa ind til Kysterne og op i det ferske Vand. Men der er et stort Spring mellem de meget smaa Æg og de 6—10 Ctm. lange Glasaal, og man vidste længe intet om Aaleyngelens tidligste Udseende. I de sidste Aar har imidlertid en italiensk Forsker G ras si paavist, at nogle Smaafisk, Leptocephalerne, som man tidligere ansaa for særlige Arter, er spæde Aaleunger. De er smaa, stærkt sammentrykte og glasklare og er trufne paa Middelhavets Bund i store Dybder. Grassi har i Akvarier fulgt deres Omdannelse til Glasaal. I vore Farvande er det endnu ikke lykkedes at fange disse Aalelarver, der rimeligvis maa søges ude paa de store Dyb, hvor de formodentlig tilbringer deres Tid mere eller mindre skjulte i den bløde Bund. Man har paavist 2 Arter af dem, een, Leptocephalus brevirostris, der ud- vikler sig til vor almindelige Aal, en anden, der er Larve til Havaalen (Gonger marinns). Endnu staar tilbage at besvare det Spørgsmaal: Hvad bliver der af de udlegede Aal? De vender aldrig tilbage til de ferske Vande, og man mener, at de dør efter Gydningen; om dens nære Slægtning, Havaalen, ved man, at den dør efter Forplantningen. Blandt Fisk, som uden at vandre træffes baade i fersk og i salt Vand kan nævnes de smaa Hundestejler (n. Stingsild), den trepiggede (Gasterosteus aculeatus) og den ti- piggede (G. pungitius). Den første bliver indtil c. 9V2 Ctm. lang; den er mørk paa kyg og hvidlig paa Bug, men i Forplantningstiden skinner Hannen i alle Regnbuens Farver. Den er let kendelig ved sine 3 Rygpigge 1 Modsætning til den mindre, tipiggede, som har 9 eller 10; desuden har begge en Pig i Gatfinnen og en paa hver Side som den sidste Rest af de forsvundne Bugfinner. Disse Pigge er Vaaben til Brug navnlig under de iltre Hanners indbyrdes Kampe, men desuden gør de, at disse Smaafisk bliver skyede af mange mindre Rovfisk. Angrebs- og Dækvaabnenes Udvikling holder overalt i Dyreriget hinanden Stan- gen. Udvikles de første, vil de sidste ogsaa blive bedre og mere effektive. Det ser vi her hos Hundestejlerne, der er delvis harniskklædte, idet navnlig den trepiggedes Legeme, skønt skælfrit, er værnet dels ved Bendannelser i Huden, dels ved, at visse af Skelettets Knogler er bleven til store, Bugen beskyttende Plader. 75