Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
TUDSERNE. 625 I Slutningen af Februar begynder Hannen at lade sin Stemme høre, og i Marts tager Æg- lægningen sin Begyndelse for at vedvare i 4—; Maaneder; Hunnen lægger nemlig sine i b__4 Portioner med en Tids Mellemrum. Befrugtningen af dem finder Sted paa Land, idet Hannen anbringer sig i den sædvanlige Stilling paa Hunnens Ryg og omklamrer hendes Bagliv med sine Forben. Efterhaanden som Æggene kommer frem 1 en lang Slim- snor, befrugter han dem og slynger dem samtidig med visse bestemte, stødende Bevægelser om sine Bagben, saa det ser ud, som halede han dem ligefrem ud af Hunnen. Han skubber dem saa langt op paa sine Ben, at de til sidst kommer til at hvile paa Krydset. Sin Æg- byrde bærer han saa i 11 — 12 Dage, idet han passer at holde den, hvis Slimmasse snart skrumper ind til et løst, hinde- agtigt Hylster, tilstrækkelig fugtig ved om Natten at spad- sere om med den i det dug- vaade Græs. N aar Larverne er parate til at bryde frem, gaar han ud i et eller andet Vand, hvor de hurtigt frigør sig for at tage fat paa den Udvikling, de som de fleste andre Padder skal gennemgaa i Vandet. Skønt hadede, foragtede og afskyede, paa det skamme- ligste bagtalte og frygtede af uvidende og over- troiske Menne- sker, er de stak- kels Tudser i Virkeligheden ik- ke blot uskyldige i alt det meget on- de, der tilskrives dem, men ogsaa gode og nyttige Medlemmer af Samfundet, der burde fredes i Lejlighed. De er vore Havers Natvægtere, som efter Evne værner dem mod Snegles, Lar- vers og andre Vagabonders Overgreb, og det kunde aldrig falde dem ind at forgribe sig hverken paa Jordbær eller andre Haveprodukter. At de ikke er iførte nogen prydelig Uni- form, er sandt, men man skal ikke skue dem paa Vorterne, men hellere se dem ind i deres smukke klare Øjne og lære ved at iagttage deres Færd, at en ædel Sjæl kan bo 1 et uskønt Fig. 378. Jordemoderfrø. Han med Ægmasse. Stedet for at sparkes til og foses ved enhver Legeme. Tudserne skelnes fra andre Springpadder ved den mere klodsede Legemsbygning, de kortere, daarligt til Spring egnede Bagben, den fuldstændige Mangel paaTænder, den tvær- stillede’pupil og ufuldstændige Svømmehud mellem Bagtæerne; deres talrige Hudvorter afsondrer rigelig Slim, der tjener til at holde Huden fugtig, hvilket er mere nødvendigt for dem, der største Delen af Livet færdes uden for Vandet og til Dels paa tørre Steder, end Vor Klodes Dyr. 77