Vor Klodes Dyr 1

632 DE PALÆ ARKTISKE DYR. et godt Stykke borte og skjult bag en Drejning; først da enten sætter den sig eller gam- eten til Vejrs og forsvinder. Den søger sin Føde, om Sommeren lavere Dyr, om Vinteren ogsaa Smaafisk, i klart, stærkt bevæget Vand, hvorfor ogsaa Strømsteder i Aaer og Bække, Bagvandet ved Møllesluser o. 1. er dens kæreste Jagtgrunde. Naar den jager, iler den hen ad Vandets Bred og lige ud i dette, saaledes at den løber videre paa dets Bund, helt dækket af Vand. Til andre Tider styrtedykker den og gaar til Bunds, idet den bruger Vingerne som Aarer. Der er daarlig nok den Strøm saa strid, at denne modige lille Fugl ikke tør vove sig ud i den. Neden for Fos- ser og Møllesluser og i Elvenes Il in ger ser man den kaste sig ud uden Betænkning, naar et Bytte lokker. Ofte sidder den som Isfug- len stille og spejdende paa en Pæl, en Sten o. I., hvorfra Hannen ogsaa synger smukt og melodiøst og det til enhver Aarstid, blot Vejret er klart og godt. Vedholdende Regn- vejr tager Pippet fra Vandstæren, thi det gør Vandet uklart og uskik- ket for dens Jagtmetoder. Sin Rede bygger den lige ud til Vandet, mel- lem Sten, i Klipperevner, under Broer, Sluser eller Brinker, helst dækket ovenfra, og undertiden saa- ledes, at den kun kan komme til den ved at passere det faldende Vand i en Fos eller ved en Sluse. Dette generer den ikke i mindste Maade, den er sagtens netop vel tilfreds med at have valgt et saa sikkert Sted til sin Rede. Denne er, hvor den ikke er dækket af en Bjælke, Sten e. 1., overhvælvet og har Indgangshul paa Siden. Vandstæren har væsentlig hjemme i det høje Nord, saaledes i Norge og Sverrig; den er ikke Trækfugl, men nogle flytter sig dog noget Syd paa om Vinteren, hvorfor den og- saa er almindeligere hos os paa denne Aarstid. Dog ses den ogsaa her ved Sommertid og yngler her vistnok en sjælden Gang. Overalt hvor de store Tagrør vokser, kan man vente at finde Rørsangeren (Sylvia arundinacea), en lille, slankt bygget Fugl paa Størrelse med en Rødkælk, med temmelig lange, spinkle Ben. Den er graabrun med mørkere Aftegninger paa Ryg, Vinger og Hale, rødgullig paa Siderne og smudsighvid paa Bugen, en Farvefordeling, der i Hovedsagen kommer igen hos dens nedennævnte, nære Slægtninge. Rørsangeren, der som andre Sylvier er insektædende, kommer hertil sent paa For-